Er du allerede kunde
hos Danica Pension?
Hvis man svarer ja:
Hvis du gerne vil have en snak om din pension, kan du altid få fat på os ved at ringe på XX XX XX XX.
Log ind via NemId??
Du kan kun gennemføre Danica Pensionstjek, hvis du er kunde i Danica Pension.
Hos Danica Pension gør vi det nemt at få den rigtige pensionsordning.
Ring til os på 70 11 25 25 og hør mere.
Her kan du se eksempler på, hvor stor betydning det kan have at få tilpasset pensionsordningen.
Eksempel 1: Du kan både forbedre dine dækninger og nedsætte dine indbetalinger
Vi ser på en enlig mor med tre børn under 21 år. Hun har en årsløn på 650.000 kr. før skat eller 54.200 kr. om måneden. Hun har en ejerbolig til 2 million kroner og en friværdi på 1 million kroner. Hendes samlede gæld udgør 1,2 mio. kr. Hun vil gerne gå på pension som 65-årig.
Lige nu indbetaler hun 6.200 kr. om måneden til Danica Pension. Baseret på vores anbefalinger, sparer hun lige nu for meget op. Til gengæld har hun en for lav dækning ved tab af erhvervsevne. Ved at bruge mindre på pensionsopsparing og mere på ”tab af erhvervsevne”, kommer hun i ”grønt” på alle hendes dækninger. Følger hun vores anbefalinger betyder det samtidigt, at hun kan nedsætte hendes indbetalinger med 1.900 kr. om måneden til Danica Pension. I løbet af fem år bliver det til over 100.000 kr.
Sådan ser regnestykket ud:
Eksempel 2: Nedsæt dine indbetalinger på forsikringer og spar mere op til pension
Her ser vi på mand på 53 år, der er gift med to børn, der nu er 27 og 25 år. Han har en årsløn på 720.00 kroner og han ønsker at gå på pension som 65-årig. Han indbetaler 7.700 kr. hver måned til Danica Pension. Familien har en samlet formue (inkl. Pensionsopsparing, frie midler og friværdi) på 6 mio. kr. samt en gæld på 1 mio. kr. Heraf går 5.200 kr. til pensionsopsparing og 2.200 kr. til dækning ved tab af erhvervsevne. Endelig er der en dødsfaldsdækning på 600 kr. om måneden.
Kunden har for lav dækning ved tab af erhvervsevne. På baggrund af pensionstjekket tilpasser kunden sin pensionsordning, så der indbetales 400 kr. mere om måneden til dækning af tab af erhvervsevne og 400 kr. mindre på sin pensionsopsparing. Kunden indbetaler altså det samme før og efter ændringen. Resultatet er, at kunden kan forvente at få lidt mindre udbetalt, når han går på pension. Til gengæld får kunden 8.400 kroner mere udbetalt om måneden eller 100.000 kr. om året, hvis kunden mister sin erhvervsevne.
Sådan ser regnestykket ud:
Eksempel 3: Ung mand indbetaler for meget til pension
Her ser vi på en ung mand på 31 år, single og ingen børn. Indkomsten er årligt 420.000 kroner og han ønsker at gå på pension som 70-årig. Der er hverken formue eller gæld.
Kunden indbetaler for meget til pension og for lidt på tab af erhvervsevne. I forlængelse af pensionstjekket tilpasses kunden opsparing således at der indbetales mindre til pensionsopsparingen og mere til dækning ved tab af erhvervsevne. Efter tilpasningen er udbetalingen fra pensionsordningen nedsat med 4.000 kroner pr. måned fra alder 70 år og en evt. udbetaling fra tab af erhvervsevne-dækningen øges med godt 8.000 kroner pr. måned og endeligt er dødsfaldsdækningen sat godt 50.000 kroner ned. Samlet set skal kunden efter tilpasning indbetale 2.300 kroner mindre om måneden. Det svarer til en besparelse på mere end 100.000 kr. over 4 år.
Sådan ser regnestykket ud:
Derfor skal vi hente oplysninger fra PensionsInfo
Hvis du har andre pensionsopsparinger end dem hos os – for eksempel i banken eller fra et tidligere job, skal de selvfølgelig også indgå i beregningen, for at vi kan give dig en klar anbefaling. Det er vigtigt, vi har et retvisende billede af din økonomiske situation.
Tallene henter vi fra PensionsInfo. PensionsInfo er et samarbejde mellem alle danske banker, pensionsselskaber, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder, der samler alle relevante oplysninger i en fælles database.
Bag om om Danica Pensionstjek
Ideen med Danica Pensionstjek er, at du nemt og hurtigt kan få et overblik over din pensionordning – og få den justeret, hvis der er brug for det. Danica Pensions aktuarer og statistikere har skabt en avanceret statistisk model, der tager højde for dine svar og data, fortæller om ordningen er i rød, gul eller grøn - og giver en klar anbefaling. Modellen, som ligger bag Danica Pensionstjek, er blandt andet blevet udmærket med den europæiske branchepris for innovation i pension og forsikring: IPE Awards.
Du kan blive klogere på, hvordan vi laver beregningerne, og hvad vi bygger vores anbefalinger på, ved at læse vores 13-siders beskrivelse af pensionstjekket. Download dokumentet her