Når du fratræder

Når du fratræder

Her kan du læse, hvilke muligheder du har, når du fratræder, hvis du har en pensionsordning valgt af din arbejdsgiver. Du skal beslutte, hvad der skal ske med din opsparing og dine forsikringer, og give os besked på 70 11 25 25 inden 3 måneder efter, du fratræder.
 
​Hører vi ikke fra dig, ændrer vi din pensionsordning til en ordning uden indbetaling, og dine forsikringer bliver sat ned eller falder væk.

Klik på figuren for at se dine muligheder

Dine fordele ved at fortsætte din pensionsordning i Danica Pension

  • ​Du kan fortsætte indbetalingen og ofte beholde en eller flere af dine forsikringer til fordelagtige priser og vilkår, hvis din tidligere arbejdsgiver har en firmapensionsaftale hos os.
  • Du kan ofte fortsætte dine forsikringer uden at give os oplysninger om dit helbred. Falder dine forsikringer derimod væk, og du senere vil have dem igen, skal du give os nye oplysninger om dit helbred.
  • Dine forsikringer dækker dig fra den dag, du fratræder. Skifter du pensionsselskab, vil der ofte være en karensperiode, hvor du ikke er dækket. Derfor kan det være en fordel, at du beholder dine forsikringer hos os, til du har sikret dig, at du er omfattet af en eventuel ny ordning.
  • Du kan stoppe indbetalingerne og fortsat få investeret din opsparing på uændrede vilkår.
  • Hvis du fortsætter din sundhedssikring, er du dækket fra den dag, hvor du oprettede den. Du kan typisk beholde den samme dækning.
  • Din pensionsordning kan være oprettet på mere fordelagtige vilkår, end dem du kan få, hvis du senere vil have dine forsikringer igen​.
Hvad skal du gøre nu?
Ring til os på 70 11 25 25, så vi kan aftale, hvordan din pensionsordning skal fortsætte.

Saml dine pensioner

Når du fratræder, er det ofte en god idé at samle dine pensioner:
  • Du får et samlet overblik over din pensionsopsparing
  • Du undgår at betale administrationsomkostninger flere steder
Du kan se, hvilke pensionsordninger du har på pensionsinfo.dk​, som du logger på med NemID.

Vi anbefaler, at du ringer til os på 70 11 25 25, så vi kan rådgive dig om dine muligheder.

Omkostninger

  • Du kan se, hvad det koster at flytte din pensionsordning til et andet pensionsselskab eller pengeinstitut under Priser og vilkår​. Bemærk, at der kan være omkostninger i det selskab, du flytter til
  • Du skal være opmærksom på at omkostningerne på din pensionsordning ændrer sig, afhængig af hvilket valg du træffer for din pensionsordning fremover
Vi anbefaler, at du ringer til os på 70 11 25 25, så vi kan rådgive dig om dine muligheder. Vi kan informere dig om de priser, omkostninger og vilkår, som vi kan tilbyde dig​​.

Kontakt os

​Har du har behov for personlig rådgivning om dine muligheder? Eller vil du høre om priser og omkostninger på din pensionsordning?

Ring til os på 70 11 25 25.

Eller skriv til os

 
 
Danica Pension, Parallelvej 17, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. +45 70 11 25 25, fax +45 45 14 96 16, CVR-nr. 25 02 06 34, kontakt Danica Pension.

Copyright © Danica Pension. Danica Pension er under tilsyn af Finanstilsynet. Læs vores behandling af personoplysninger og cookies og vilkår for brug.