Sådan sikrer vi jer ved tab af erhvervsevne


 
7. marts 2017

 

 
Med den seneste forbedring er I sikret under ressourceforløb og jobafklaring. Og vi kontakter lige nu 25.000 kunder, der kan spare penge på forsikringen og spare mere op til pension i stedet.

 
Hver dag står 2,7 mio. danskere op og går på arbejde. Det er noget de fleste gør helt automatisk, uden at tænke så meget over det. Men nogle gange slår lynet ned, og hverdagen ændrer sig – på grund af en ulykke, en skade eller længerevarende stress. Og det sker for flere, end man skulle tro.

 
Faktisk viser nye tal, at hver tredje dansker bliver langvarigt syg i løbet af deres arbejdsliv og får brug for deres dækning ved tab af erhvervsevne. Og forsikringen er endnu vigtigere i dag end tidligere.

 
Med førtidspensionsreformen fra 2013 har færre danskere kunnet få førtidspension – og flere og flere er i stedet kommet i jobafklarings- og ressourceforløb. Her får de kun en meget lav ydelse, der svarer til kontanthjælp, fra det offentlige. Og har de en dækning ved tab af erhvervsevne, kan de risikere slet ikke at få noget udbetalt fra det offentlige på grund af modregning.

 

Ekstra beløb sikrer jer ved sygdom​

Derfor ændrede vi i januar 2016 dækningen ved tab af erhvervsevne, så vi sikrer dig og dine medarbejdere bedre. Hvis en medarbejder kommer i et jobafklarings- eller ressourceforløb, forhøjer vi udbetalingen for dækningen ved tab af erhvervsevne med op til 133.716 kroner – et beløb, der svarer til det, som medarbejderen kan få udbetalt fra det offentlige i ressourceforløbsydelse fra det offentlige som ikke-forsørger. Udbetalingen kan dog aldrig blive højere, end hvad der svarer til medarbejderens hidtidige løn.

 
Det betyder, at I ikke skal bekymre jer om økonomi, hvis I skulle blive ramt af en længerevarende sygdom, men kan fokusere på at blive raske.

 

Vi kontakter 25.000 kunder, som er overforsikrede og kan spare penge på deres forsikring​

Vi kontakter 25.000 kunder, som er overforsikrede og kan spare penge på deres forsikring
I Danica Pension arbejder vi hele tiden på at sikre, at du og dine medarbejdere har de rigtige forsikringsdækninger, så I er sikret optimalt, hvis der skulle ske jer noget. Og at i hverken betaler for lidt eller for meget til jeres forsikringer. 

 
Derfor kontakter vi i denne uge 25.000 kunder, som højst sandsynligt er overforsikret og betaler for meget til deres dækning ved tab af erhvervsevne. De bliver opfordret til at tage et PensionsTjek og se, om de kan justere deres forsikring og i stedet lade mere af deres indbetaling til pensionsordning-en gå til deres pensionsopsparing. 

 
På den måde kan de have mange tusinde kroner mere på deres opsparing, når de går på pension. Og det kan gøre den stor forskel for den enkelte, som kan se frem til endnu flere år på pension, end tidligere generationer. 

 

18.000 kunder bør sikre sig bedre - vi kontakter dem her i foråret​ 

I løbet af foråret kontakter vi også 18.000 kunder, som er underforsikret og betaler for lidt til deres dækning ved tab af erhvervsevne. Så kan de justere deres dækning og sikre familien bedre, hvis der skulle ske dem noget. 

 

 
​​​