Opsigelse af opsparing

  • Hvordan opsiger jeg min opsparing?

    Ønsker du at stoppe indbetalingerne til din ordning, uden samtidig at få den nuværende opsparing udbetalt, skal du blot give os skriftlig besked her. Du kan dog ikke stoppe indbetalingerne til en obligatorisk firmapension.

    Stopper du indbetalingerne til en ordning, der indeholder forsikringer, falder forsikringerne væk. Har forsikringerne opsparet en værdi, sætter vi værdien ind på din opsparing.

    Ønsker du at opsige din pensionsordning for at få den udbetalt før planlagt, skal du være opmærksom på, at det ikke er muligt ved alle pensionsordninger.  Dette gælder eksempelvis:

    • Pensionsordninger hvor vi stadig modtager indbetalinger, fordi du fortsat er i arbejde
    • Arbejdsmarkedspensioner og ordninger, hvor arbejdsgiveren har båndlagt ordningen.

    Har du ikke behov for at få hele din opsparing udbetalt nu, kan vi i visse tilfælde udbetale en del af beløbet.

    Skat vil typisk opkræve en afgift på 60 procent, hvis du ønsker at få din pensionsordning udbetalt, inden du går på pension. Desuden tager vi et gebyr for at opgøre og udbetale din ordning.

    Du er altid velkommen til at kontakte os på 70 11 25 25 eller skrive til os, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne.

Meget kan ændre sig på et år. Passer din pension til dit liv?

Indholdet hentes
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.