Danica Balance er en pensionsopsparing, hvor du selv kan være med til at bestemme, hvordan din opsparing skal investeres. Vi klarer investeringerne for dig og investerer din opsparing i forhold til, hvornår du vil gå på pension, og hvor risikovillig du er. Som en ekstra sikkerhed kan du vælge en garanti.
Når du er yngre, har du som udgangspunkt en stor andel aktier og andre risikofyldte investeringer, og i takt med, at du bliver ældre, flytter vi en større og større del til mindre risikofyldte investeringer, herunder obligationer. Det giver balance i investeringen af din opsparing.
Vælg risiko efter dit temperament
Du vælger selv, hvor stor en risiko du vil have, medmindre det er i garantiperioden.
Aktier hænger sammen med risiko. Jo flere aktier, jo større risiko. Men samtidig giver investeringer med høj risiko normalt - over tid - et bedre afkast end mere forsigtige investeringer. Det er derfor vigtigt, at du vælger en måde at investere på, som passer til dit temperament.
Mindre risiko med tiden giver tryghed
Når du sparer op med Danica Balance, har du til at begynde med en større andel aktier og andre risikofyldte investeringer. Over tid trapper vi andelen ned i takt med, at du bliver ældre og kommer tættere på at skulle have udbetalt din opsparing. Aktierne erstattes af obligationer og andre investeringer, der mindsker din risiko.
Tre måder at investere på
Du kan vælge mellem tre forskellige investeringsmåder – alt efter hvor stor risiko, du vil løbe. Du kan altid skifte investeringsmåde, hvis du ønsker det.
Som udgangspunkt aftrapper vi automatisk risikoen i takt med, at du kommer tættere på din pensionsalder. Vi investerer dog din pensionsopsparing fleksibelt. Det betyder, at vi kan investere lidt mere risikofyldt i perioder, hvis vi vurderer, at det er mere attraktivt.
Se de enkelte investeringsmåder her
Læs mere om Danica Balance (webbrochure)
Udbetaling - aldersopsparing, ratepension eller livsvarig pension
Når du opretter en pensionsopsparing, tager du også stilling til, hvordan du vil have den udbetalt. Det kan være i et eller flere beløb - og over forskellige perioder af dit seniorliv.
Din pensionsordning bliver typisk oprettet som en aldersopsparing, en ratepension eller en livsvarig pension.
Læs mere om udbetalingsmåderne.
Kend dit udbetalingstidspunktDu skal være mellem 18 og 75 år for at oprette Danica Balance. Når du opretter Danica Balance, skal du samtidig vælge, hvornår du vil gå på pension.
Læs om UdbetalingsmåderLuk