Spørgsmål og svar

Her finder du svar på nogle af de mest stillede spørgsmål om afkast og investering i forbindelse med pension og opsparing.

Afkast og investering

Mit afkast er et andet, end det I skriver på jeres hjemmeside. Hvad skyldes det?

Dit afkast afhænger blandt andet af størrelsen af din opsparing, dine løbende indbetalinger på din pensionsordning og den tid, du har til pension. Derfor vil dit afkast være forskelligt fra det, vi viser på hjemmesiden. På hjemmesiden vises afkast for udvalgte risikoprofiler og tid til pension.

For at få et overblik over dine afkast kan du med fordel downloade Danica Pensions mobilapp ”Mobilpension” til din smartphone. Her kan du se din opsparing, tjekke dine afkast, følge dine indbetalinger og se, hvad du betaler for administration og investering. Læs mere her.

Hvad betyder det for min fordeling i aktier og obligationer, hvis jeg tilknytter en garanti?

Garantien sikrer dig en minimumsudbetaling, når du går på pension, uanset hvordan investeringen af din opsparing udvikler sig i garantiperioden. Derfor skal du ikke bekymre dig, hvis investeringsmarkederne falder voldsomt. Men det betyder også, at for at Danica Pension kan leve op til garantien, er det Danica Pension, der bestemmer investeringssammensætningen. Du må derfor forvente, at andelen af offensive investeringer, såsom aktier, kan svinge mere og blive forholdsvis lav.

Hvordan er de historiske afkast på Balance med garanti?

Har du valgt garanti på din udbetaling, bestemmer Danica Pension investeringssammensætningen for at være sikker på at kunne leve op til garantien. Investeringsfordelingen er individuel og afhænger blandt andet af den enkelte kundes polstring i forhold til det garanterede beløb og dermed den aktieandel, den enkelte kunde kan have.

For at få et overblik over dine afkast kan du med fordel downloade Danica Pensions mobilapp ”Mobilpension” til din smartphone. Her kan du se din opsparing, tjekke dine afkast, følge dine indbetalinger og se, hvad du betaler for administration og investering. Læs mere her.

Jeg har en Danica Link/Danica Select. Hvornår skal jeg sælge ud ved f.eks. udbetaling eller afregning af PAL?

Har du Danica Link, skal du ikke gøre noget. Danica Pension sælger automatisk, så der er dækning til udbetaling eller afregning af pensionsafkastskat (PAL). Reelt sker det, når afregningen er foretaget, og kontantkontoens saldo er under bagatelgrænsen.

Har du Danica Select, skal du sørge for, at der altid er dækning på kontoen, ligesom du måske kender det fra din pensionsopsparing i banken. Hvis der er overtræk (minus), skal du sælge eller overføre midler. Både ved udbetaling og ved afregning af PAL.

Du kan efter den 31. december se, hvor meget der er trukket i PAL, og sælge, hvis kontoen er i overtræk.

Autosalg på baggrund af PAL ved årsultimo 31. december sker på Danica Link, når kontantkontoens saldo kommer under bagatelgrænsen. Derefter venter vi først fem bankdage (hverdage) på en indbetaling, og herefter igangsættes processen med autosalg. En eventuel indbetaling inden de fem bankdage afbrydes venteperioden.