Hvem har du dialog med, og hvad er formålet?

”Jeg taler typisk med dem, der sidder for bordenden, som er alt fra administrerende direktører og finansdirektører til bæredygtighedschefer. Dialogen tjener to formål, hvor jeg på den ene side får indgående viden om virksomhedens omstillingsplaner. Det kan være i forhold til, hvordan de vil udbygge vedvarende energi og andre grønne alternativer samt implementere klimateknologier eller deres planer for at producere stål med et lavere klimaaftryk. Ud fra det kan vi bedre vurdere, om de er ambitiøse nok og forberedt på fremtidens behov, som er fundamentet for at være attraktive investeringer. På den anden side bruger jeg dialogen til at diskutere deres omstillingsplaner og forsøge at præge dem til at være ambitiøse.”

Kan dialog overhovedet rykke virksomheder på klimafronten?

”Ja, det mener jeg bestemt. Man skal huske på, at som investor ejer vi en andel af virksomhederne, og virksomheder ønsker at være attraktive over for os og have adgang til kapital, som de kan bruge til at drive og udvikle forretningen. Det gør, at de er interesseret i at høre vores mening om og input til deres klimaomstilling – og derigennem præge deres adfærd. Man kan sige, at hvis de ikke lytter og justerer forretningen, så vil de få svært ved at tiltrække investorer og få kapital, og det vil være skadeligt for virksomheden. Vi samarbejder også med andre investorer via eksempelvis netværket Climate Action 100+, hvor vi sammen med over 700 globale investorer forsøger at få de mest klimaskadende virksomheder til at bremse udledningerne. Det er med til at lægge et ekstra pres på, når så mange investor taler med en stemme.”

Blev energivirksomheder mere klimavenlige i 2022?

”Energikrisen og krigen i Ukraine har vendt op og ned på energimarkedet og har udfordret den grønne omstilling. Energivirksomheder skruede op for den fossile energiproduktion for at udfylde hullet fra den russiske olie og gas og stabilisere økonomien. Samtidig steg olieprisen markant, og den nye situation gjorde det mere økonomisk attraktivt for energivirksomhederne at investere i mere olie på bekostning af vedvarende energi. Det er en sten i skoen for branchens omstilling på den korte bane og har gjort omstillingen mere kompleks med flere problemstillinger, som vi forsøger at manøvrere i. På den ene side ønsker vi at understøtte en sikker energiforsyning, der kan holde hånden under samfundet under transitionen, og under processen vil der fortsat være brug for fossile brændstoffer. Samtidig har vi et mål om at skære CO₂-udledningen fra vores investeringer i energisektoren med 15 procent frem mod 2025, og det kræver, at virksomhederne skærer ned for den sorte energi og erstatter den med grønnere alternativer. Derfor opfordrer vi dem kraftigt til at følge klimaanbefalingerne fra det Internationale Energiagentur, som er en køreplan for, hvordan forskellige sektorer bør omstille sig for at bidrage til indfrielsen Parisaftalen. Det er en svær balancegang, men vi sigter efter at bidrage til en ambitiøs og fornuftig omstilling, men der kan være nogle hensyn at tage på den korte bane, hvilket energikrisen er et eksempel på.”

Har energivirksomheder forbedret sig de seneste år?

”Nogle har forbedret sig – nogle mere end andre – og blandt andet har en del sat delmål for reduktionen af CO₂ eller forbedret deres omstillingsplaner. Men branchen har fortsat lang vej igen og eksempelvis efterlever deres omstillingsplaner ikke anbefalingerne fra det Internationale Energiagentur, og vi ønsker netop, at de følger dem. Men på den korte bane er vi opmærksomme på, at der er hensyn at tage i forhold til energikrisen og frigørelsen fra russisk olie.”

Er energibranchen ambitiøs nok?

”Virksomhederne er på forskellige stadier, og mange er bevidste om, at de skal forbedre sig. Vores ambition er netop at skubbe på, så de er med til at drive den grønne omstilling, og derfor følger vi løbende op med virksomhederne for at diskutere fremdriften på deres klimamål og dilemmaer, eller om de burde skrue op for ambitionsniveauet. Er vi utilfredse med udviklingen, så kan vi eskalere det aktive ejerskab og eksempelvis stemme imod deres klimaplaner på generalforsamlinger, som vi senest gjorde over for Equinor og Chevron for at lægge yderligere pres på dem. Er de fortsat for uambitiøse, så kan vi ekskludere dem. 
Som samfund må vi også erkende, at omstillingen er en langvarig proces med flere bump på vejen, men for os handler det om at tage et ansvar for omstillingen af energisektoren, for det er afgørende for at bremse global opvarmning. Derfor tilstræber vi hele tiden at få energivirksomhederne til at udarbejde klimaplaner, der følger anbefalingerne fra det Internationale Energiagentur.”

Hvad gør I overfor virksomheder, der øger olieproduktionen?

”Det er et dilemma, for det understøtter ikke samfundets og vores ambition om at indfri Parisaftalen. I 2022 har energivirksomheder skruet op for olieproduktionen fra eksisterende oliefelter for at hjælpe samfundet med at blive uafhængig af russisk olie, men vi forventer, at de drosler ned igen og øger deres bidrag til den grønne omstilling. De bør ikke udvikle nye olieprojekter men derimod hurtigst muligt øge produktionen af vedvarende energi og andre alternative grønne energiformer samt installere klimateknologier på linje med klimakøreplanen fra det Internationale Energiagentur. Det gør vi meget tydeligt over for virksomhederne i vores dialog og stemmer imod deres klimaplaner på generalforsamlingerne, hvis der er behov for at skærpe presset. Senest har vi også støttet et søgsmål mod Shell, hvor målet er at få deres bestyrelse til at lave en klimaplan, der flugter med det Internationale Energiagentur, så de ikke udvider med nye olieprojekter. Men vores tålmodighed er ikke uendelig, og hvis virksomheder ikke bidrager nok til omstillingen eller forbedrer sig tilstrækkeligt over tid, så kan vi ultimativt frasælge dem.”

Hvordan ser du på omstillingen i stålsektoren?

”Den står over for store udfordringer, for i dag foregår stort set al stålproduktion ved at anvende koks og kul til at omdanne jernmalm til stål. Det har en høj CO₂-udledning, og for at reducere det installerer en del virksomheder teknologier til at fange CO₂ eller udskifter kulbaserede ovne med elektriske ovne. Men det er ikke nok til at for alvor tage livtag med branchens CO₂-belastning. Der skal nye teknologier til som grøn brint, der både skal bruges som energikilde og som en del af den kemiske proces for at lave malm om til stål. Nogle er gået i gang med dette på forsøgsbasis, men det er ikke modent nok endnu til at lave i stor skala og på rentable vilkår.”

Hvad skal der til, før stål kan tage næste skridt?

”De store hovedpiner er umodne teknologier, pris og efterspørgsel. Grøn brint er på et tidligt stadie, og det kræver meget store investeringer at omlægge eksisterende ovne eller bygge nye, der kører på grøn brint, og fabrikker skal også bygges om. De omkostninger kan stålvirksomheder ikke selv bære, og de er også afhængige af udrulningen af grøn brint på energimarkedet. Holdningen er, at man ikke kommer uden om en form for subsidier til branchen, så de kan have økonomien til at lave omstillingen. Det er afgørende at få sat endnu mere fart på udviklingen af grøn brint, så det er muligt at bruge den i stor skala, da det vil få prisen til at falde, og som forhåbentlig kan skabe en øget efterspørgsel efter stål med et lavere klimaaftryk.”

Hvad lægger du vægt på i dialogen med stålvirksomhederne?

”På den korte bane har jeg fokus på, at de implementer eksisterende teknologier til at reducere CO₂-udledningen, og der er fortsat plads til forbedring. Jeg bruger også en del tid på at diskutere virksomhedens strategiske overvejelser i forhold til, hvordan og hvornår de kan gå ind i nye teknologier og gøre sig klar til at producere grønnere stål, som vi forventer vil stige i efterspørgsel de kommende år. Eksempelvis har bilfabrikanter mål for klimabelastningen fra biler, og de er interesseret i at bruge stål med lavere CO₂-udledning, og den bølge skal stålvirksomhederne med på.