Scandza står bl.a. bag de danske brands Bisca og Karen Volf, hvis æbleskiver og brunkager findes i mange danske hjem i denne juletid.

Danica Pensions investeringsteam vil med den største direkte investering til dato give den skandinaviske fødevarevirksomhed Scandza og deres ledelse kapital til at fortsætte den imponerende vækst, som selskabet har leveret siden stiftelse i 2007.

”På 10 år er Scandza vokset til i dag at omsætte for langt over 4 milliarder norske kroner, drive 21 brands og have over 1.000 medarbejdere på tværs af Nord- og Østeuropa,” siger Danica Pensions investeringsdirektør Jesper Langmack.

Herhjemme er der nok ikke så mange, der har hørt om Scandza, men de står blandt andet bag Karen Volf-brandet, som i december måned fylder danske hjem med æbleskiver og brunkager.

Hent hele pressemeddelelsen her

Pressekontakt: Karl Kjær Bang, presseansvarlig for Danica Pension, Tlf.: 50 50 86 07 / kban@danskebank.dk