Vores oplevelse af risiko og villighed til at løbe en risiko med for eksempel vores pensionsopsparing er individuel. Det kommer til udtryk, når vi skal vælge opsparingsprodukt og den risiko vores opsparing skal investeres med. Vi træffer forskellige valg.

Risiko kommer helt naturligt igen meget i fokus i usikre tider, som de vi lever i lige nu, med krig i Europa og stigende inflation. Når udviklingen i vores pensionsopsparing er negativ, når afkast eller kontorente falder, tager nogle det med ophøjet ro, mens andre bliver bekymrede, måske endda også utrygge.

Vi reagerer med andre ord forskelligt, og for nogen kan en del af reaktionen være at overveje, om de skal ændre i deres valg af risiko for potentielt at undgå yderligere tab.

Historien er med os – både i medgangs- og modgangstider
”Det første halve år af 2022 var meget svært på de finansielle markeder. Det gjorde sig gældende for alle investorer – inklusiv Danica Pension. Og det var nok det sværeste halvår, vi nogensinde har oplevet. Men historisk set er afkastet altid vendt – og det tror vi også, det gør denne gang. Vi ser her i juli måned, hvor hurtigt markederne kan ændre sig fra negative til positive”. 


Sådan opsummerer Poul Kobberup den aktuelle situation og fortsætter:

”Pension er nemlig mere end det forgange halve års dårlige afkast. Pension er langsigtet. Og vi skal ikke mere end halvandet års tid tilbage for at se et samlet afkast, der er i plus for kunder med middel risiko og 20 år til pension”. 

 

Her kan du se en oversigt over afkast tilbage i tiden for kunder med Danica Balance Middel Risiko og 20 år til pension


Fra 31.12.2021 til 30.07.2022
Danica Pension:  -8,1 %
Fra 31.12.2020 til 31.07.2022
Danica Pension: 8,2 %
Fra 31.12.2018 til 31.07.2022
Danica Pension: 41,8 %
Fra 31.12.2015 til 30.06.2022
Danica Pension: 55,7 %

Sidst, vi stod i en situation med meget negative afkast, ligger ikke længere tilbage end et par år, hvor covid-19-pandemien skyllede ind over os. Dengang stabiliserede markederne sig igen – og inden for en periode af seks måneder havde de fleste kunder vundet deres tabte afkast tilbage.


Det har vi også set mange gange tidligere, men det er naturligvis ingen garanti for, det vil ske denne gang, og det kommer nok ikke til at ske så hurtigt. Men historien er altså med os.


Vi forstår bekymringen – men opfordrer vores kunder til at slå koldt vand i blodet


“Vi har en robust investeringsstrategi, som har givet kunderne et afkast i toppen af markedet over de seneste både tre år og syv år, og det tror vi også på, den kommer til fremover,” siger Poul Kobberup og uddyber:

”Vi oplever fortsat stor usikkerhed på de finansielle markeder, men forventer en normalisering i løbet af 2. halvår 2022. Vi fastholder derfor vores langsigtede allokering, som over de seneste tre år fortsat har leveret pæne afkast såvel absolut som relativt.”

Skal jeg være nervøs for min pensionsopsparing?
Det er vigtigt at huske på, at den uro, vi ser nu, kommer efter tre virkelig stærke investeringsår, ligesom vi på længere sigt fortsat er optimistiske.

Skal jeg ændre min risikoprofil?

Man bør ikke skifte risikoprofil i takt med, at der sker ændringer på de finansielle markeder. Det er nemlig vigtigt at holde hovedet koldt og huske, at pensionsopsparingen er en langsigtet investering. Selv om der er uro på markederne, anbefaler vi, at man ikke skifter sin risikoprofil, da det kan lede til, at man potentielt ikke får del i det opsving, der historisk set ofte kommer i kølvandet på en dårlig periode.

Hvad gør I for at forbedre mine afkast?
Som aktiv forvalter følger vi naturligvis markederne nøje og justerer hele tiden porteføljerne. Men vi fastholder vores langsigtede allokering, som over de seneste tre år fortsat har leveret pæne afkast såvel absolut som relativt.

 

Hvad nu, hvis jeg ikke har langt til pension? 
Også for kunder med kort tid til pension er det vores anbefaling stadig at tænke langsigtet. For en typisk kunde med Danica Balance vil andelen af risikofyldte investeringer allerede være nedtrappet, netop med fokus på at minimere risikoen og skabe større stabilitet frem mod start af udbetaling. Vi vil også fortsat skulle investere pensionsopsparingen gennem hele udbetalingsperioden, og derfor er der ikke grund til at begynde at tænke kortsigtet, selv om der ikke er langt til pension.


Se og hør i filmen vores cheføkonom, Mads Moberg Reumert, fortælle om valg af risiko og tilpasning af risiko til, hvor langt eller kort, der er til pensionering.

 

9b6bdcd3-10f6-49e8-aa77-3a295147bc1c