Det er afgørende, at få de mest klimabelastende virksomheder til at tage del i den grønne omstilling, hvis samfundet skal lykkes med at bremse klimaforandringerne. Det ønsker vi at bidrage til og har et mål om, at vores investeringer i energisektoren konkret skal reduceres med 15 procent frem mod 2025 og falde yderligere frem mod 2050.

Det er den engelske NGO ClientEarth, der står bag søgsmålet, og som selv er aktionær i Shell. Konkret sagsøger de bestyrelsen for ikke at varetage aktionærernes og virksomhedens langsigtede interesser godt nok, da den nuværende klimaplan ikke er tilstrækkelig ambitiøs og kan medføre, at værdien af Shell kan falde i fremtiden.

Formålet med søgsmålet er at få bestyrelsen til at lave en troværdig klimastrategi, der flugter med målene i Parisaftalen og kan fremtidssikre deres forretning. 
På den baggrund har vi underskrevet et brev, der støtter ClientEarths søgsmål, da det er på linje med vores ambition om at bruge aktivt ejerskab til at påvirke energivirksomheder til at udskifte sort med grøn energi.

Samfundet skal og vil bevæge sig væk fra fossil energi, og den transition skal energivirksomheder forberede sig på og være med til at drive . Vi ønsker at Shell og andre energivirksomheder stopper udvikling af nye olieprojekter på linje med anbefalingerne fra det Internationale Energiagentur og løbende øger investeringerne i vedvarende energi, så de har en relevant forretning i fremtiden. Formår de ikke det, kan det hæmme den grønne omstilling og påvirke afkastet til vores kunder,” siger Mads Steinmüller, konstitueret chef for aktivt ejerskab i Danica Pension.

”Samfundet skal og vil bevæge sig væk fra fossil energi, og den transition skal energivirksomheder forberede sig på og være med til at drive.Mads Steinmüller, konstitueret chef for aktivt ejerskab i Danica Pension

En nødvendig men dilemmafyldt omstilling

Vi ønsker, at Shell læner sig mere ind i den grønne omstilling. De bør revurdere deres klimaplan og sikre, at den efterlever Parisaftalen og forbedre rapporteringen om det. Samtidig ser vi med stor alvor på, at de sætter nye olieaktiviteter i gang, som kan være tabsgivende i fremtiden og i modstrid med anbefalingerne fra det Internationale Energiagentur. Dette øger nemlig risikoen ved vores investering i Shell, hvilket vi ønsker at undgå.

Omstillingen af Shell og energisektoren har mange nuancer og er dilemmafyldt. Der skal være forsyningssikkerhed til et globalt samfund, hvor mere end 80 procent i dag er afhængig af fossile brændstoffer og vil være det i mange år. Samtidig har vi en bunden opgave i at frigøre os fra Putins olie og overgå til en grøn økonomi for at bremse klimaforandringerne. Det er ikke en lige vej og er brolagt med svære beslutninger, men vi mener, at aktivt ejerskab er den mest effektive måde at drive Shell mod en grønnere forretning, som er til gavn for samfundet og vores kunder,” siger Mads Steinmüller.

Som en del af vores aktive ejerskab er vi i løbende dialog med Shell og andre energivirksomheder, stemmer om klimaforslag på deres generalforsamlinger og samarbejder med andre investorer gennem eksempelvis Climate Action 100+. Målet er at skabe positive forandringer og præge energivirksomheder til at reducere klimabelastningen og understøtte den grønne omstilling. Læs mere her.