Efter i en årrække at have haft succes med at nedbringe antallet af nye kunder, der melder sig langtidssyge, vil vi nu investere yderligere 100 millioner kroner i forebyggelse af sygdom. Vores Driftsdirektør, Jesper Bjerre, siger:

”Vi kan se på vores tal, at forebyggelse virker. Det holder mange kunder fra at blive langtidssyge, og samtidig er det en god forretning for os. Så nu tager vi den naturlige konsekvens og investerer 100 millioner kroner over fem år i et udvidet program for forebyggelse inden for sundhed.”

Pengene skal først og fremmest gå til en styrkelse af det mandskab, der har det daglige ansvar, for at kunderne får den rigtige behandling, på det rigtige tidspunkt. Vores medarbejder skal i endnu højere grad undervises og trænes i, at kunne spotte kunder, der er i risiko for sygemelding.

Hidtil har vi investeret et tocifret millionbeløb i en forebyggende indsats, der blandt andet har højnet tværfaglige indsatser imellem for eksempel psykologer og fysioterapeuter samt introduktionen af en sundhedspakke, hvor online sundhedseksperter har kunnet rådgive kunder i en tidlig fase af et sygdomsforløb. Her har vi især set resultater inden for psykologbehandling, og de resultater ser man nu gerne bredt videre ud. Jesper Bjerre forklarer det således:

”Vores hidtidige indsats har meget handlet om det mentale område. Den succeshistorie skal vi nu overføre til det fysiske område, hvor der stadig er stor plads til forbedring for vores kunder. Hidtil har behandlingen fulgt en meget traditionel tankegang, hvor en fysioterapeut behandler 5-10 gange løbende over en årrække med en skade, der alligevel bliver ved med at vende tilbage. Der tror vi, at vi kan hjælpe mange kunder ved en bredere, forebyggende indsats, hvor vi også inkluderer det mentale aspekt og sideløbende træning for at få kunden tilbage i arbejde.”

”… vi kan hjælpe mange kunder ved en bredere, forebyggende indsats, hvor vi også inkluderer det mentale aspekt og sideløbende træning for at få kunden tilbage i arbejde.”Jesper Bjerre, Driftsdirektør i Danica Pension

 

Jesper Bjerre peger på, at vejen til fremgang på sundhedsområdet derudover kan skabes gennem en bedre forståelse for den store mængde tilgængelige data, der fortæller om kundernes sundhed. Her ser vi især mulighed for et samarbejde imellem det offentlige og private:

”Jeg ser et kæmpe potentiale i udveksling af data imellem det offentlige sundhedssystem og for eksempel pensionssektoren, og jeg er meget positiv over, at man fra politisk side har udvist har udvist interesse for erhvervslivet i den seneste digitaliseringsplan. Det vil gøre livet meget lettere for den enkelte dansker, hvis man kan skabe et smidigt og sammenhængende system på tværs af Pensionsinfo, samtykke, fuldmagter, sagsakter, så borgeren kan slippe for at spilde tid med papirarbejdet.”

I Danmark er antallet af sundhedsforsikringer tidoblet siden 2003, så 2,3 millioner danskere i dag er dækket. Med andre ord har de private aktører formået at skabe en stor succes på markedet, og det skyldes ifølge Jesper Bjerre et konstant fokus på produktudvikling:

”De private sundhedsforsikringer er blevet en succes, fordi vi hele tiden konkurrerer om at have moderne, udviklede tilbud, hvor vi i dag hjælper langt bredere, end til at starte med. I dag fylder sådan noget som psykologhjælp til både børn og resten af familien en stigende del af vores tilbud, og derudover hjælper vi med alt fra diætister til jobcoaching. Så fremtidens sundhedsforsikring handler meget om at kigge på kundens samlede sundhedsbehov i stedet for at kigge på det fra et lidt mere snævert policeperspektiv”.