Del

62% færre ankenævnssager

Antallet af kunder, der fører klagesager over Danica Pension i Ankenævnet for Forsikring, er faldet markant i løbet af de seneste år.

Siden 2010 er antallet af klager faldet med 62 procent – fra 89 i 2010 til 34 i 2014. Og sidste år faldt antallet af klager med 21 procent. Det er vi glade for.

Der kan være flere forklaringer på faldet 

”Én forklaring kan være, at vi er blevet bedre til at tale med vores kunder, så vi undgår, at utilfredsheden ender som en klage. Vi ringer for eksempel i mange situationer til vores kunder, inden vi sender et brev. Så ved de, at der er et brev på vej, og hvad det indeholder – og kunderne får samtidigt mulighed for at stille spørgsmål,” siger Poul Dahlgaard, klageansvarlig og chef for Skade- og Helbredsbehandling i Danica Pension og fortsætter:

”Derudover kan du svare på, hvor tilfreds du er med vores rådgivning, når du har været i kontakt med os. Og er du ikke tilfreds, vender vi tilbage – både for at være sikker på, at du føler dig ordentligt behandlet, og for at blive klogere på, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Det er vigtigt for os. Vi lever jo af at have tilfredse kunder. Derfor har vi også gennem flere år arbejdet intenst med kundetilfredshed.”

Vi lever af tilfredse kunder
”Skulle det ske, at vi ikke kan blive enige, har vi gjort det nemt at klage. Du kan gå ind på vores hjemmeside og give os ’ris og ros’ eller sende en formel klage. Men vi opfordrer dog altid vores kunder til at ringe til os først. Så vi kan tage en dialog om det, du er utilfreds med – det er ofte nemmere, når vi taler sammen, end på skrift,” fortæller Poul Dahlgaard.


Hvad kan vi hjælpe med?

Meget kan ændre sig på et år. Passer din pension til dit liv?