Fremtidens investeringer er grønne, og derfor er vores mål at have CO2-neutrale investeringer senest i 2050. Det skal både fremtidssikre kundernes pensionsopsparinger og understøtte Parisaftalens ambition om at begrænse den globale opvarmning til maksimum 1,5 grader.

 

501c5175-0a47-480c-b31c-75ee469a4362

 

For at indfri den langsigtede ambition handler vi på den korte bane og satte i marts 2021 ambitiøse delmål om at reducere CO2-intensiteten i vores investeringer i fem af de mest klimaskadende sektorer. Det skal falde med mellem 15 og 35 procent i 2025 i forhold til niveauet i 2019. I dag er vi foran målene inden for forsyning og cement og har en fornuftig fremgang inden for bil- og shippingindustrien, mens der skal mere fart på inden for stål, energi og luftfart.

”Vi er generelt kommet godt fra land og ser effekterne af, at vi har en tæt dialog med virksomhederne, som er i gang med at levere på deres klimastrategier og løfte baren. Der er stadigvæk et stort arbejde foran os, og vi er afhængige af, at virksomheder tager nye grønne teknologier til sig. CO2-reduktionerne vil svinge over tid, men vi har lagt en klar strategi for at kunne indfri målene, hvor aktivt ejerskab og pres på virksomheder er vores primære værktøj til at skære CO2-aftrykket og samtidig levere attraktive afkast til kunder,” siger Søren Lockwood, administrerende direktør i Danica Pension og fortsætter:

”Vi vil også vurdere, hvordan vi i endnu højere grad kan målrette investeringerne til de virksomheder, der er længst fremme i omstilling og øge investeringerne i den grønne omstilling. Samtidig kan vi vælge at frasælge virksomheder, der ikke rykker hurtigt nok på klimafronten over tid, som vi gjorde med Exxon.”

 

 

CO2-aftrykket fra vores samlede aktie- og obligationsinvesteringer er også faldet med 17,5 procent fra 2019 til i dag, og i samme periode har vi også reduceret CO2-udledningen fra vores danske ejendomsinvesteringer med 40 procent. Hertil har vi næsten firedoblet investeringerne i den grønne omstilling fra cirka 10 milliarder kroner i 2019 til 37 milliarder kroner i dag.


Flere tilslutter sig klimainitiativer

Et positivt tegn er, at knap 70 af de 269 virksomheder inden for sektorerne i dag er tilmeldt initiativet Science-Based Targets, hvor det blot var 20 i 2019. Initiativet sikrer, at virksomhedens omstillingsplan lever op til Parisaftalens klimamål, og forventningen er, at flere vil tilslutte sig de kommende år.

"Det er virksomheder, der skaber et reelt faldt i verdens CO2-udledning, og derfor stiller vi skarpt på sektorer med den højeste udledning for at gøre den største forskel."Søren Lockwood, direktør i Danica Pension

 

”Det er virksomheder, der skaber et reelt faldt i verdens CO2-udledning, og derfor stiller vi skarpt på sektorer med den højeste udledning for at gøre den største forskel. Det er også de virksomheder, der er tidskrævende at omstille, men vi oplever, at de lytter til vores krav og arbejder seriøst med klimaforhold. Der er plads til forbedring, og flere skal sætte mere ambitiøse mål og levere på dem,” siger Søren Lockwood og uddyber, at visse sektorer ser ind i en svær fremtid, hvilket understreger vigtigheden at bruge aktivt ejerskab til at præge virksomheder til ikke at udsætte omstillingen.


Energikrisen påvirker omstillingen

Krigen i Ukraine, høj inflation, umodne teknologier og energikrisen har sat virksomheder under pres og har konsekvenser for deres CO2-udledninger og udrulning af grønne løsninger. Særligt har vi været i intensiv dialog med energiselskaber og diskuteret balancen mellem at afhjælpe energikrisen og øge deres bidrag til den grønne transition.

”Energikrisen har givet et alvorligt stød til økonomien og sat energiselskaber i et dilemma. Mange er i fuld gang med at udskifte sort med grøn energi, men samtidig skruer de op for fossil energi for at stabilisere samfundet. Det kan forsinke udbygning af vedvarende energi på kort sigt, men tager de ikke et grønt ansvar på den lange bane, kan vi vælge at frasælge dem,” siger Søren Lockwood og uddyber:

”Krisen kan også kickstarte den grønne omstilling. USA har svaret på krisen med en historisk stor grøn hjælpepakke, og EU er også på vej med plan, der giver virksomheder økonomiske incitamenter til at blive mere klimavenlige. Selvom der er mange ubekendte faktorer, mener vi fortsat, at virksomheder, der er med til at drive transitionen, vil være de mest attraktive investeringer på den lange bane.”


Stål- og flyindustrien står i stampe

Vi har også været i indgående dialog med stålindustrien, som er udfordret. For at løfte klimaindsatsen markant har branchen brug for nye løsninger som grøn brint, elektrificerede stålovne drevet af vedvarende energi samt anlæg til at opfange og lagre CO2. Det er omkostningstunge teknologier, som de først forventer at kunne implementere i stor skala om en årrække, og de har brug for offentlige støtteordninger for at have økonomien til omstillingen. Da sektoren i dag fokuserer på at anvende eksisterende klimateknologier, så forventer vi, at den på kort sigt vil have udfordringer med at reducere CO2-udledningen hurtigt nok ift. vores målsætning.

Stigningen i CO2 fra investeringerne i flyselskaber er langt fra tilfredsstillende, som især er forsaget af coronapandemien. Dog udgør disse investeringer kun 0,04 procent af vores samlede investeringsformue.

”Corona har ramt flybranchen hårdt, hvor de flyver med færre passager per fly og har en lavere omsætning. Det resulterer i, at de udleder mere CO2, for hver kilometer, de flyver, hvilket slår ud i en stor stigning i CO2-intensiteten. De er nødt til at justere flyflåden, så den matcher passagertallene og blive langt mere energieffektive for at vende udviklingen. Men for at gøre et ordentligt indhug i udledning skal flere flyselskaber flyproducenter og energibranchen styrke samarbejdet om at udvikle nye grønne brændstoffer, som forhåbentlig kan blive en realitet inden for en rimelig tidshorisont,” slutter Søren Lockwood.

Fakta


  • Sektormålene omfatter aktie- og obligationsinvesteringer, og CO2-reduktionerne er opgjort ultimo juni 2022.
  • Der måles på investeringernes CO2-intensitet. Det beregnes ud fra, hvor meget CO2 en virksomhed udleder ift. sin omsætning, og hvor meget virksomheden fylder i vores samlede investeringer. Hvis en virksomhed eksempelvis er i stand til at øge omsætningen uden at øge CO2-udledningen, så falder virksomhedens CO2-intensitet.
  • I 2022 udgør de fem sektorer 35 procent af CO2-aftrykket fra vores samlede investeringsformue.
  • Reduktionsmålene inden for hver sektor defineres ud fra forskellige CO2-scopes (direkte og indirekte udledninger). De er udvalgt efter, hvor sektoren har den væsentligste CO2-udledning og ift., hvor der er tilstrækkelig med valid CO2-data. Der måles på scope 1, 2 og 3 i energisektoren, scope 1 for forsyningssektoren, scope 1 og 3 i transportsektoren, scope 1 og 2 i stålsektoren samt scope 1 hos cementsektoren.
  • Faldet i CO2-aftrykket på 17,5 procent inden for alle aktie- og obligationsinvesteringer er målt på scope 1 og 2 og i forhold til 2019-niveau.
  • Fra 2019 til i dag har vi næsten firedoblet investeringerne i den grønne omstilling fra cirka 10 milliarder kroner til 37 milliarder kroner. Målet er, at 15 procent af den forventede formue i 2030 skal være placeret i denne form for investeringer, hvilket vil svare til 100 milliarder kroner. Læs mere