Alt for mange venter for længe med at søge hjælp, hvis de har fysiske gener eller begyndende symptomer på stress. Det får ofte store konsekvenser for både medarbejderen og virksomheden. Derfor sammensatte vi per 1. januar 2021 en ny sundhedspakke, der indeholder de mest efterspurgte sundhedsservices.

Som noget nyt har kunderne og deres familie fra årsskiftet haft nem og hurtig adgang til en læge, psykolog og diætist direkte via mobilen – uden at anmelde det til os eller gå til egen læge først. Den forbedrede sundhedspakke spiller sammen med Step Care, som kom ud til kunderne i begyndelsen af 2020. De to tiltag har tilsammen givet en væsentligt forbedret sundhedsløsning til kunderne, hvilket resultaterne efter de første seks måneder også viser.

I de første seks måneder med den forbedrede sundhedsløsning har der været 6.750 konsultationer, og når vi spørger brugerne, svarer 69 procent af de kunder, som opsøger diætist, at de ellers ikke ville have søgt professionel hjælp. For psykolog og læge er de tal henholdsvis 28 og 8 procent.

”Kunderne har taget rigtig godt imod vores sundhedsløsning, og det glæder os især, at vi nu hjælper kunder, som ellers ikke ville have opsøgt professionel hjælp. Det giver os en tro på, at vi nedbringer sygefraværet blandt vores kunder og i samfundet, fordi den tidlige indsats er ekstremt afgørende, hvis vi skal undgå langtidssygemeldinger, som har store konsekvenser for den enkelte, virksomhederne og samfundet,”
siger Camilla Thind Sunesen, der er chef for sundhedsløsninger i Danica Pension.

Data fra de første seks måneder med den forbedrede sundhedsløsning viser også, at 97 procent af alle bookninger er via web og app.

"Det viser, at det digitale setup virker, og ved at det er nemt, får vi flere til at søge hjælp i tide," siger Camilla Thind Sunesen og fortsætter: "Vi vil i den grad opfordre vores kunder til at kontakte os, så snart de mærker den mindste ubehag, så er vi klar til at hjælpe," siger hun.

94 procent af brugerne af de forbedrede sundhedsløsninger svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Særligt i forbindelse med genåbningen af samfundet er der en risiko for, at der kan komme flere stresstilfælde, når mange skal tilbage til den normale hverdag, og her står vi klar med hjælp.

Ønsker du hjælp fra online læge, psykolog eller diætist?

Med vores sundhedspakke kan du og din familie tale med en online sundhedsekspert og få råd, vejledning og afklaring om stort og småt. Sundhedseksperterne kan kontaktes så ofte, I ønsker det, og da der er meget lange åbningstider (online lægen kan eksempelvis kontaktes alle ugens dage fra 06.00-21.00), er vores løsning et godt supplement til det danske sundhedsvæsen.

Fordi løsningen er digital, og du ikke skal anmelde skade til os eller egen læge først, behøver du ikke afbryde en ferie eller rejse for at få afklaring på et problem.

Så nemt er det

Få hurtigt fat i lægen, psykologen og diætisten. Book en tid, og bliv ringet op med råd og vejledning via telefon eller videokonsultation med eksperterne.

 

1. Log på netpension
eller åbn app’en Mobilpension

2. Book en tid hos lægen,
psykologen eller diætisten

3. Få hjælp og vejledning
af eksperterne

Kort om den forbedrede sundhedspakke

I samarbejde med Teladoc Health, der er blandt verdens førende inden for virtuelle konsultationer, har vi etableret et unikt netværk af kompetente danske læger, psykologer og diætister samt førende internationale læger i et let tilgængeligt digitalt univers.

Kunderne har direkte adgang til at booke tid hos online læge, -psykolog eller -diætist via vores digitale platforme uden skadesanmeldelser eller lægehenvisning. Kunden får hurtigt kontakt på telefon eller video og kan tale med alle specialister også i aftentimerne samt for lægen tilmed i weekenden.

Kunderne kan spørge om alt lige fra eksem og kost til hjertebanken og søvnproblemer og få hjælp - lige når de har behov for det. Løsningen gælder også husstandens børn, ligesom der er ubegrænset brug.