Danica Pension sætter derfor sammen med resten af den danske pensionsbranche her i oktober fokus på begunstigelse – det vil sige hvem der får pengene fra pensionsopsparingen ved dødsfald. På den måde kan vi hjælpe vores kunder med at sikre, at deres pensionsopsparing går til den eller de personer, de selv ønsker, der skal have pengene.

1 ud af 4 ved ikke, hvem der får udbetalt deres pensionsopsparing, hvis de dør.
1 ud af 7 kender til tilfælde, hvor den forkerte har fået udbetalt pensionen.

 

ca1df534-00090256-7b350c59

 

Sådan sikrer du, at dine penge går til den rigtige

Det er meget vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have pengene fra din pensionsopsparing, når du dør. Og at du undersøger, hvem der lige nu står til at få pensionsopsparingen, så du kan sikre, at pengene går til den eller de personer, som du ønsker skal have dem. Det behøver ikke tage lang tid at få på plads


Sådan gør du

  1.  Log på netpension med MitID.
  2. Klik på fanen ‘Pension & Forsikring’ og vælg ’Pensionsordning’.
  3. Klik på ’Dødsfald’ og se, hvem der får din pensionsordning nederst på siden*.
  4. Vil du ændre, hvem der får pengene, skal du udfylde begunstigelseserklæringen, som du finder på danicapension.dk/begunstigelse og sende den til os.

Har du brug for hjælp eller rådgivning, er du velkommen til at
kontakte os på 70 11 25 25.


Her skal du være særligt opmærksom

Her kan du se nogle situationer, hvor du bør være særligt opmærksom på, om din pension går til den eller dem, du ønsker, når du dør.

 

 

 

5 situationer hvor du skal være særligt opmærksom


Du er gift og har børn
– og du har begunstiget
’Nærmeste pårørende’


Din pensionsopsparing bliver ikke delt med halvdelen til din ægtefælle og halvdelen til børnene, ligesom alt hvad du ellers efterlader dig. Når du dør, udbetaler vi derfor hele pensionsopsparingen til
din ægtefælle.


Du har børn og bor
sammen med en kæreste
– og du har begunstiget
’Nærmeste pårørende’

Har du boet sammen med din kæreste i over to år, vil din kæreste som hovedregel få udbetalt hele din pension. Ønsker du ikke det, skal du ændre din begunstigelse.


Du er gift eller bor sammen
med din kæreste, og I har
sammenbragte børn.
Du har begunstiget ’børn’

Vil du sikre børnene lige meget, skal du ændre din begunstigelse. Ellers er det kun dine egne børn, der vil dele din pension.



Du vil sikre dine børn, så
de ikke skal dele med
deres ægtefæller, hvis
de bliver skilt

Med en særejebestemmelse i begunstigelsen kan du sikre, at dine børn beholder pengene fra dig, hvis de skulle blive skilt.



Du har begunstiget en
navngiven person

Måske ønsker du ikke længere, at denne person skal have udbetalt din pension. Det kan for eksempel være, at du har begunstiget en tidligere kæreste, men nu er I gået fra hinanden.


 

 

Du kan læse mere om, hvem der kan få pengene fra din pensionsopsparing, når du dør, på danicapension.dk/begunstigelse.

*I særlige tilfælde vil det være nødvendigt at kontakte Danica på 70 11 25 25, for at se hvem man har begunstiget. Det kan for eksempel være, hvis du har begunstiget flere navngivne personer med en differentieret fordeling.