Termisk kul, tjæresand og tørv er nogle af de energikilder, der har den højeste CO2-udledning og bidrager væsentligt til global opvarmning. Derfor investerer vi ikke din pensionsopsparing i selskaber, hvor fem procent eller mere af omsætningen stammer fra termisk kulminedrift, termisk kulenergi eller en kombination af disse. Vi investerer heller ikke i selskaber, hvor fem procent eller mere af omsætningen stammer fra udvinding af olie fra tjæresand eller fra energiproduktion fra tørv.

Restriktionerne er led i vores mål om at udfase investeringer i selskaber med aktiviteter inden for disse tre brændselstyper senest i 2030 inden for EU og OECD og senest i 2040 for resten af verden. Det er på linje med udfasningsplanen i Parisaftalen.

Vi kan investere i selskaber med en omsætning på over fem procent fra kul, hvis de har troværdig strategi for at udfase kul og lever op til klimaniveau tre hos Transition Pathway Initiative. Det betyder, at selskaberne eksempelvis skal have kvalitative mål for reduktionen af deres GHG-udledningen, rapportere på deres scope 3 GHG-udledning og være transparente om deres lobbyaktiviteter inden for klimadagsordenen.

Se ekskluderede selskaber

Vi investerer ikke din pension i selskaber, som direkte eller indirekte er involveret i kontroversielle våben. Det er våben, som er forbudt i henhold til international lovgivning eller anses som værende for kontroversielle på grund af den vilkårlige skade, som de forårsager. Det omfatter klyngebomber, antipersonelle miner, biologiske våben, kemiske våben samt atomvåben.

Se ekskluderede selskaber

Vi investerer ikke din pension i selskaber, hvor mere end fem procent af omsætningen kommer fra dyrkning, forarbejdning eller produktion af tobaksprodukter. Det omfatter både produkter, der helt eller delvist er baseret på bladtobak samt såkaldte ’next generation’ tobaksprodukter som for eksempel elektroniske cigaretter og snus.

Se ekskluderede selskaber

Vi investerer ikke din pensionsopsparing i en lang række selskaber, der har en skadelig adfærd eller er involveret i kritisable aktiviteter. Det er selskaber, der bryder med såkaldte normer, hvilket eksempelvis omfatter principperne hos FN’s Global Compact og hensynet til menneskerettigheder eller miljø- og klimaforhold. Eksempelvis investerer du ikke i en række selskaber, der bidrager til vandforurening og klimaforandringer, skader biodiversiteten, bryder med menneskerettighederne og er involveret i korruption.

Se ekskluderede selskaber

Når vi investerer i statsobligationer, så bruger landene de penge til eksempelvis at finansiere infrastruktur som skoler, hospitaler, energiproduktion eller veje. På den måde er statsobligationer et vigtigt værktøj for, at lande kan investere i at udvikle samfundet og skabe bedre forhold for borgerne. Det kan dog være et dilemmafyldt område at investere i statsobligationer fra særligt udviklingslande, som kan have udfordringer med menneskerettigheder og andre forhold.

For at investere i statsobligationer på ansvarlig vis og være med til at understøtte en positiv samfundsudvikling med respekt for menneskerettigheder følger vi eksempelvis principperne hos FN’s Global Compact og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder.

Det gør vi ved at:

• fravælge investeringer i statsobligationer fra lande, der er på sanktionslister hos FN, EU, USA, Storbritannien eller Danmark
• analysere, hvordan lande forholder sig til og arbejder med 23 forskellige bæredygtighedsaspekter. Det er blandt andet på miljøforhold og grøn omstilling, ytringsfrihed og rettigheder for piger og kvinder, menneskerettigheder, børnearbejde, slaveri, sundhed, rettigheder for minoriteter, korruption, skat eller retssikkerhed
• tage hensyn til, om EU, OECD, FN eller Verdensbanken anbefaler at investere i statsobligationer fra visse lande, så de har pengene til at kunne udvikle landet til gavn for borgerne

Ud fra disse aspekter fravælger vi at investere i statsobligationer fra bestemte lande, som er på vores liste over investeringsrestriktioner.

Se ekskluderede lande her