Der investeres i aktier på to forskellige måder. 

Udvælger virksomheder
Ambitionen er at vælge virksomheder, der tilstræber at bidrage positivt til den bæredygtige omstilling via deres produkter og løsninger eller gennem driften af virksomheden. Det er forskelligt, hvordan og hvor meget de enkelte virksomheder fremmmer forskellige bæredygtighedsaspekter, hvilket også afhænger af, hvor langt de er i omstillingen af deres forretningsmodel. Det kan være virksomheder, hvor fokus kan være at forbedre sundhedsforhold, skabe større social lighed eller bedre adgang til uddannelse. Det kan også være i form af at fremme bæredygtig fødevareproduktion, arbejde med vedvarende energi eller klimaløsninger, sikre rent vand eller arbejde målrettet med at bruge færrest mulige ressourcer, når de producerer varer eller leverer serviceydelser.

For at sikre en fornuftig risikospredning investerer vi også i nogle tilfælde i virksomheder, der ikke har et særskilt, positivt bidrag til den bæredygtige omstilling. Men vi tilstræber at vælge virksomheder med en ansvarlig bæredygtighedspraksis, og som ikke gør væsentlig skade på miljøet og samfundet.

Følger et indeks med fokus på CO₂-reduktion
Der investeres bredt i virksomheder via et såkaldt aktieindeks for at sikre dig en fornuftig spredning af risiko. Disse investeringer følger et EU Paris Aligned Benchmark, som Europa Kommissionen har fastlagt rammerne for. Målet med dette benchmark er at sammensætte investeringer, der kan understøtte Parisaftalens målsætning om at bremse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,5 grader.

Samlet set skal virksomhederne i indekset have en vægtet CO₂-intensitet, der er mindst 50 procent lavere end det generelle finansielle marked og bestå af den samme andel af de mest energiforbrugende sektorer som det generelle marked. Den samlede CO₂-intensitet for virksomhederne i indekset skal falde med minimum syv procent årligt og på den vis efterleve Parisaftalen.  

Det betyder, at CO₂-reduktionen sker ved at vælge de mindst klimaskadende virksomheder på tværs af sektorer og ikke blot ved at vælge virksomheder fra sektorer med en naturlig lav CO₂-intensitet. Det medfører også, at den enkelte virksomhed ikke er udvalgt efter specifikke CO₂-krav, men at virksomhederne skal ses som et samlet hele, der skal efterleve kriterierne for benchmarket.

Det er eksempelvis såkaldte grønne obligationer, som blandt andet er udstedt af lande eller internationale organisationer som Verdensbanken. Pengene fra obligationerne er øremærkede til at finansiere tiltag, der forbedrer et lands miljø- eller klimamæssige aftryk. Pengene går eksempelvis til at finansiere statslige udgifter og investeringer i vind- og solenergi, affalds- og spildevandshåndtering, energieffektivisering af bygninger, klimasikring af byer eller grøn omstilling af transportsektoren.

Det kan også være investeringer i sociale obligationer, som eksempelvis er udstedt af Verdensbanken, der finansierer aktiviteter, der har til formål at reducere fattigdom og forbedre levestandarden i et land. Det kan omfatte bedre uddannelsesmuligheder, bedre adgang til fødevarer og boliger, sundhedstilbud eller styrkelse af det økonomiske sikkerhedsnet.

Dette omfatter europæiske virksomheder med høj og lav kreditværdighed samt virksomheder i udviklingslande. Det kan være investeringer i virksomheder, der eksempelvis har en ambition om at understøtte den grønne omstilling, øge genbruget og genanvendelsen af materialer eller minimere vandforbruget. Det er forskelligt, hvordan og hvor meget de enkelte virksomheder fremmer forskellige bæredygtighedsaspekter, hvilket også afhænger af, hvor langt de er i omstillingen af deres forretningsmodel.

Hertil kan der også være investeringer i grønne obligationer eller sociale obligationer udstedt af virksomheder. Obligationerne er målrettet finansieringen af en virksomheds klimatiltag som energioptimering af fabrikker eller udvikling af medicin til specifikt at kurere sygdomme i lavindkomstlande.

Obligationsinvesteringerne kan også inkludere virksomheder, der ikke har et særskilt, positivt bidrag til den bæredygtige omstilling. Men vi tilstræber at vælge virksomheder med en ansvarlig bæredygtighedspraksis, og som ikke gør væsentlig skade på miljøet og samfundet.

Det omfatter investeringer i aktier, lån eller obligationer i projekter eller virksomheder, der ikke er børsnoterede. Det kan det være investeringer i infrastrukturfonde, der har fokus på at bygge vedvarende energi som vindmølle- og solcelleparker i Europa og USA. Eksempelvis er der også investeret i svenske Northvolt, der er en af Europas største producenter af batterier til elbiler, og som bidrager til den grønne omstilling af transportsektoren. Northvolt producerer også batterier, der opbevarer energi, så strøm fra eksempelvis vindmøller ikke går til spilde.