Bæredygtige obligationer

Grønne obligationer er obligationer, hvor låntagerne skal rapportere og redegøre for, hvordan provenuet (de penge udstederen af obligationen modtager) bliver anvendt. Grønne obligationer er defineret ved, at de udelukkende kan finansiere grønne projekter med klare miljømæssige fordele. Det kan blandt andet være inden for vedvarende energi eller tilpasning til klimaforbedringer. De internationale standarder og kontrolprocedurer betyder, at man som investor kan føle sig tryg ved den grønne effekt.

Grønne obligationer er karakteriseret ved, at fire krav skal være opfyldt;

- Provenuet fra grønne obligationer må udelukkende anvendes til grønne projekter

- Obligationsudstederen skal tydeligt beskrive, hvordan de enkelte projekter udvælges og vurderes

- Obligationsudstederen skal sikre en kontrolprocedure, så provenuet anvendes til grønne projekter

- Obligationsudstederen skal rapportere på, hvordan provenuet er anvendt

Vi investerer også i den bredere kategori af sociale obligationer, hvor det samlede provenu fra obligationssalget dedikeres projekter med sociale formål der eksempelvis skal mindske uligheder eller på anden måde hæve levestandarden for udsatte befolkningsgrupper.

Bæredygtige obligationer i Danica Balance Bæredygtigt Valg er udstedt som enten statsobligationer eller obligationer fra andre statslige myndigheder (Sovereigns, Supranationals & Agencies bonds).

Meget kan ændre sig på et år. Passer din pension til dit liv?

Indholdet hentes
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.