Alternative investeringer

De alternative investeringer i Balance Bæredygtigt Valg består af investeringer i aktier, lån eller obligationer, som typisk ikke er noteret på en børs, og som opfylder de særlige kriterier i Danica Balance Bæredygtigt Valg. Investeringerne kan være foretaget som direkte investeringer forvaltet af Danicas investeringsteam eller fondsinvesteringer, hvor en ekstern forvalter, udpeget af Danicas investeringsteam, investerer midlerne på Danicas vegne. Investeringerne kan foretages i Danmark og internationalt.

For at indgå i Danica Balance Bæredygtigt Valg gennemgår de alternative investeringer en særlig screeningsproces, hvor Danicas investeringsteam verificerer, at investeringerne fremmer miljømæssige eller sociale forhold, og at de er investeringsmæssigt attraktive.

De miljømæssige eller sociale aktiviteter kan eksempelvis være inden for klima, sundhed, fødevareproduktion eller andre sociale forhold.

Inden for klima kan alternative investeringer for eksempel være investeringer i vedvarende energi som vindmøller, solcelleanlæg eller biomasseanlæg. Det kan både være investeringer i opførsel af anlæg for at forøge kapaciteten og bidrage til overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, eller ejerskab eller finansiering af eksisterende anlæg. Det kan også være investeringer i virksomheder, der understøtter omstilling til mere bæredygtige teknologier og forretningsmodeller. Eksempelvis overgangen fra fossile brændstoffer i transportsektoren til elbiler.

Inden for andre sociale forhold kan alternative investeringer være investeringer i mikrolån, der giver adgang til finansiering til mennesker i udviklingslande, som ikke har adgang til det traditionelle finansielle system, så de kan starte eller udvikle virksomheder.

Meget kan ændre sig på et år. Passer din pension til dit liv?

Indholdet hentes
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.