Varslingsbrev

Har du modtaget et varslingsbrev fra os, kan du finde svar på dine spørgsmål her.

  • Hvorfor skriver I til mig?

    Hvorfor skriver I til mig?

    Danica Pension har købt det tidligere SEB Pension i Danmark, og vi er nu klar til næste skridt på vejen mod at skabe et samlet Danica Pension. Det betyder, at der sker nogle få ændringer af din pensionsordning. Du får derfor et brev fra os her i september – så du ved, hvad det betyder for dig. Du behøver ikke gøre noget lige nu. Ændringerne sker helt automatisk. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på 70 11 55 04.
  • Sker der ændringer i forsikringsdækninger og vilkår, når administrationen af min pensionsordning bliver flyttet til Danica Pension?

    Sker der ændringer i forsikringsdækninger og vilkår, når administrationen af min pensionsordning bliver flyttet til Danica Pension?

    Du beholder dine forsikringer, når vi flytter administrationen af din pensionsordning til Danica Pension. Der er ingen ændringer til dine forsikringsdækninger, udbetalinger og forsikringsbetingelser. Det gælder også, hvis du har anmeldt en skade, eller får udbetalt din forsikring.
  • Hvad sker der med opsparingsproduktet Tidspension?

    Hvad sker der med opsparingsproduktet Tidspension?

    Tidspension fortsætter, så du kan fortsætte med at have Tidspension. I fremtiden kan du dog ikke vælge at tilknytte garanti til Tidspension. Hvis du allerede har garanti fortsætter den uændret.

    Nye kunder kan ikke spare op til pension med Tidspension efter den 1. januar 2019

  • Hvad sker der med min garanti, der er tilknyttet Tidspension

    Hvad sker der med min garanti, der er tilknyttet Tidspension

    Hvis du sparer op til pension med Tidspension med garanti, beholder du garantien som i dag. Den fortsætter uændret. Det er dog ikke længere mulighed for at tilvælge garanti på Tidspension. Det betyder, at hvis du fravælger din nuværende garanti, så kan du ikke tilknytte den igen på et senere tidspunkt.
  • Hvad sker der med opsparingsproduktet Traditionel?

    Hvad sker der med opsparingsproduktet Traditionel?

    Traditionel fortsætter uændret – og opsparingen bliver fortsat forrentet med kontorenten hvert år. Reglerne for rentegrupper er uændrede. Der vil altså ikke være nogen forringelse af din nuværende pensionsordning.
  • Hvad sker der med opsparingsproduktet Link

    Hvad sker der med opsparingsproduktet Link

    Når vi flytter administrationen af din pensionsordning til Danica Pension, fortsætter din opsparing i Link under navnet Danica Link.

    Investeringen af din opsparing er fortsat sammensat på samme måde, men vi ændrer investeringsbetingelserne. Du kan se investeringsbetingelserne her.

    Du vil derfor ikke opleve nogen forringelse af din nuværende pensionsordning. 

  • Hvad sker der med opsparingsproduktet Markedspension?

    Hvad sker der med opsparingsproduktet Markedspension?

    Sparer du op til pension med Markedspension, vil din pensionsopsparing fortsætte i produktet Danica Balance i Danica Pensionsforsikring A/S.

    Investeringen af din pensionsopsparing vil løbende blive tilpasset i forhold til din alder og risikoprofil, ligesom i Markedspension, men i stedet for tilpasning i trin, bliver investeringerne tilpasset løbende. 

    Vi ændrer investeringsbetingelser, når vi flytter administrationen af pensionsordningen til Danica Pension. Du kan se investeringsbetingelserne her.

  • Hvilke online-værktøjer og digitale platforme kan jeg bruge fremover?

    Hvilke online-værktøjer og digitale platforme kan jeg bruge fremover?

    Indtil du hører andet, skal du fortsat bruge de online-værktøjer og digitale platforme, du er vant til. Du vil senere få adgang til flere digitale platforme i Danica Pension såsom app'en Mobilpension, Danica PensionsTjek og netpension, som du finder på danicapension.dk. Du vil få mere information om, hvad du skal gøre senere.
  • Kommer der ændringer til, hvem der arver min pensionsordning (begunstigelse)?

    Kommer der ændringer til, hvem der arver min pensionsordning (begunstigelse)?

    Nej, det er selvfølgelig den/de samme, der vil få udbetalt din pension. Dine begunstigelser er uændret og følger med over til Danica Pension.
  • Jeg har fået anerkendt en skade - gælder de samme regler fremadrettet?

    Jeg har fået anerkendt en skade - gælder de samme regler fremadrettet?

    Ja, ingen anerkendte skader vil blive påvirket af flytningen.