December, 2014 
 

13.000 solceller på taget af City2
I november 2014 indviede vi Nordens største tagbaserede solcelleanlæg på taget af CITY2 i Høje-Taastrup. De 13.000 solceller vil producere 2.100.000 kWh om året. Det svarer til forbruget i mere end 500 danske parcelhuse.

Vigtigt led i vores langsigtede strategi
Anlægget skal producere elektricitet de næste 30-35 år og er et vigtigt led i vores langsigtede strategi om at understøtte forbedringen til et fossilfrit energisystem. Samtidig er anlægget en vigtig del af Høje-Taastrup Kommunes klimaindsats.

Solcelleanlægget i CITY2 er det største af i alt otte solcelleanlæg på Danica Pensions indkøbscentre rundt om i Danmark, og det vil give en samlet CO2-besparelse på over 20.000 tons.

”Vi investerer i øjeblikket betydelige beløb på at energirenovere og -optimere vores ejendomme. Over de sidste par år har vi samlet set investeret mere end 100 mio. kroner i energirenovering. På den måde opnår vi et attraktivt afkast samtidig med, at vi bidrager positivt til miljøet,” siger ejendomsdirektør Peter Mering fra Danica Pension.

TV2 Lorry var med, da anlægget blev blevet sat i gang. 

Se indslaget fra TV2 Lorry her

Solcellerne laver strøm, når behovet er størst

Det nye solcelleanlæg i CITY2 producerer mest strøm i dagtimerne, og det er samtidigt det tidspunkt, hvor der er størst aktivitet i butikscentret og dermed størst energiforbrug til blandt andet ventilation og aircondition. Derfor giver investeringer i solcelleanlæg til butikscentre rigtig god mening både fra et miljø- og investeringssynspunkt.

”I Danica Pension arbejder vi målrettet med intelligent energirenovering af vores 137 erhvervsejendomme og 16 storcentre. Vores ambition er at bringe energiforbruget ned til under 100 kWh/m2, hvilket er et rigtig attraktivt lavt niveau,” lyder det fra Peter Mering.

Solcelleanlægget følges tæt som led i projektet ”Høje-Taastrup Going Green”, der skal vise, hvordan en kommune i samarbejde med øvrige aktører kan gennemføre en forbedring til fossilfri energiforsyning. Høje-Taastrup Kommune og CITY2 skal blandt andet undersøge potentialet ved at udbrede solcelleanlæg til andre storcentre og lignende virksomheder. 
 
 Læs øvrige artikler fra denne udgave af Værd at vide
 
Ingen sag mod Danica Pension
  • Udskriv
  • Sitemap
  • Tilføj denne side til dine bogmærker