Hvad må jeg sige til resten af teamet, hvis en kollega er ramt af stress?

Som leder har du tavshedspligt om forløbet med en medarbejder. Det betyder, at det er meget begrænset, hvad du kan sige til kollegaerne, hvis den sygemeldte medarbejder ikke ønsker det. Vi anbefaler derfor, at du og dine medarbejdere arbejder med holdninger og forventninger, før stress opstår. Tal om fordelene ved, at I har en åben dialog, og aftal eventuelt, hvad du må kommunikere til kollegaerne under en sygemelding. Kollegaerne behøver ikke vide alt, men du kan være med til at afdramatisere situationen, hvis du fortæller om de helt overordnede linjer. Det kan også gøre det lettere for medarbejderen at komme tilbage, hvis kollegaerne ved, hvad sygemeldingen handler om, og hvilken plan, I har lagt. Det kan også være en hjælp for kollegaerne, hvis du fortæller, hvordan de kan støtte op. Så kan I undgå misforståelser, når medarbejderen vender tilbage – for eksempel kollegaer, der slet ikke spørger ind, eller kollegaer, der spørger for meget.

 

Hvis du ønsker at læse mere om håndtering af stress, og hvordan du opdager tegnene hos en medarbejder, kan du læse mere her.