Vi ved, at mentalt og fysisk trivsel og sundhed smitter positivt af på ens livsstil, arbejde og familie. Derfor opdaterede vi Danica Sundhedspakke i 2021, så vores kunder nu kan have en online læge, psykolog og diætist med dem, hvor end de befinder sig.

"Typisk ser vi, at hvis vi ikke får hjulpet folk tidligt, så kan det sætte sig til noget langvarigt i form af angst og depression, og derfor har vi netop fokus på den tidlige indsats," siger Camilla Thind Sunesen. 40 procent af dem, der har været i gennem et forløb har svaret, at de ikke ville være gået til psykolog, hvis de ikke havde muligheden for at gøre det online via vores løsning.

"Vi har en god tro på, at vi med vores sundhedspakke også fanger nogle danskere, som ellers ikke ville have kontaktet deres egen læge, og som derfor risikerer at blive så syge, at de bliver uarbejdsdygtige," siger Camilla Thind Sunesen.

Den udvidede adgang til læge har også betydet, at vi har fået flere mænd til at tale med en psykolog. Svend Aage Madsen, chefpsykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed har kaldt online løsningen et gennembrud, og han glæder sig særligt over, at det kan lade sig gøre at få så mange mænd til at tage imod tilbuddet om psykologhjælp i Danica Pension.

Den nye løsning har været en stor succes, og efter et år er der foretaget mere end 12.000 online konsultationer, hvoraf hele 6.000 konsultationer er sket hos online psykologen. Der er noget, der tyder på, at de af vores kunder, der har været i gennem et forløb hos én af vores online psykologer, også er begejstrede. I hvert fald har hele 96 procent svaret, at de er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med deres forløb hos psykologen.

I starten af januar 2022 foretog vi en såkaldt YouGov-undersøgelse, hvor vi spurgte danskerne om deres holdning til psykologi og psykologhjælp. I den svarer lige knap halvdelen (47 procent), at de enten er eller har været i gennem minimum ét forløb hos en psykolog.

Af de 47 procent, der tidligere har været eller aktuelt er i et forløb hos en psykolog svarede 7 ud af 10, at de vil opsøge en psykolog igen, hvis de i fremtiden kommer til at opleve udfordringer. Hvilket taler for at mange oplever en positiv effekt af hjælp fra en psykolog.

Ønsker du at tale med en online sundhedsekspert?


  • Alt hvad du skal gøre for at tale med en af vores online sundhedseksperter, er at logge ind på netpension eller Mobilpension, oprette dig som bruger hos Teladoc Health og booke en tid.
  • Du vil som oftest kunne tale med en ekspert inden for meget kort tid – også uden for det, man vil kalde typisk åbningstid. Online lægen er eksempelvis tilgængelig alle ugens dage i tidsrummet 6:00-21:00.
  • Online lægen, der skal ses som et supplement til det danske sundhedsvæsen, kan hjælpe dig, hvis du har behov for en recept, råd og afklaring på et aktuelt sundhedsproblem eller noget helt tredje.

Du kan læse mere om Danica Sundhedspakke her