Vil du med på holdet?
Bliv finanselev hos Danica
Kunne du tænke dig at arbejde med noget, der berører næsten alle, et område hvor der er mange muligheder for at specialisere sig, og hvor du kan udforske dit potentiale? Så er en karriere inden for pension måske noget for dig.
Der mange muligheder, hvis du vil være finanselev – og så vil vi elske at få dig med på holdet!
Vi rekrutterer typisk vores finanselever i perioden fra december til februar.
Hvad er finanselevuddannelsen?
Finanselevuddannelsen varer to år, hvor du vil opleve både personlig og faglig udvikling. Uddannelsen veksler mellem skoleophold på Forsikringsakademiet i Ballerup og Rungsted samt praktik på din elevplads i Danica i København.
Som elev kommer du i et læringsforløb, hvor du kommer rundt i afdelingerne og får et individuelt forløb der.
Hvad skal du blandt andet arbejde med?
Optimere vores produkter
- Specialisere og fordybe dig i opgaver, der giver bedre kundeoplevelser
- Udvikle din faglige viden inden for pensionsverdenen
- Sikre vores kunder har landets bedste pensionsløsninger
Rådgive vores kunder
- Udvikle dine kommunikations-evner gennem mundtlig og skriftlig kontakt med kunder
- Give klare anbefalinger og tryghedsrådgivning
- Have kontakt til både kunder og samarbejdspartnere og sikre gode kundeoplevelser
Lidt mere om at være finanselev
Har du spørgsmål til os eller vores finanselever?
Du er meget velkommen til at skrive til os, hvis du har spørgsmål om elevstillinger.
Du kan også skrive til vores mail, hvis du gerne vil høre vores nuværende elevers oplevelser om uddannelsen og om det at være elev i Danica.
Skriv til: finanselev@danicapension.dk
Vi rekrutterer typisk vores finanselever i perioden fra december til februar.