Taksonomiforordningen er et klassificeringssystem fra EU, der definerer, hvornår en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig.
Taksonomien har seks miljømål:
- Modvirkning af klimaændringer
- Tilpasning til klimaændringer
- Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og hav ressourcer
- Omstilling til en cirkulær økonomi
- Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
- Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer
For hvert miljømål er der fastlagt en række krav, som aktiviteter skal leve op for at være klassificeret som en miljømæssigt bæredygtig. En aktivitet skal bidrage væsentligt til at indfri mindst et af de seks miljømål og må ikke gøre væsentligt skade på miljømålene. Herudover skal den virksomhed, der udfører aktiviteten, overholde en række minimumsgarantier inden for menneskerettigheder, bestikkelse og korruption, beskatning og fair konkurrence.
Indtil videre har EU fastsat krav for aktiviteter inden for de første to miljømål, og derfor er vores investeringer i grøn omstilling udelukkende opgjort i henhold til disse to mål. Når taksonomien har fastsat krav og klassificeret aktiviteter i relation til de resterende fire miljømål, vil disse indgå som en del af opgørelsen over vores investeringer i grøn omstilling.