Danica Pensions
rapportering på EU’s
taksonomiforordning

 

Vi støtter EU’s ambition om at øge investeringer i aktiviteter, der kan skabe et mere klimavenligt og bæredygtigt Europa. Læs vores taksonomirapportering for 2023 her på siden.

 

EU har udviklet en taksonomi, der er centralt for at kunne indfri deres ambition om at få flere investeringer til aktiviteter, der kan bidrage til EU’ miljømål. De består af seks mål:

  • Modvirkning af klimaændringer
  • Tilpasning til klimaændringer
  • Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
  • Omstilling til en cirkulær økonomi
  • Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
  • Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Klassificerer miljømæssig bæredygtige aktiviteter

For at EU kan indfri miljømålene definerer taksonomien en række krav til økonomiske aktiviteter, som de skal være i overensstemmelse med for at være klassificeret som miljømæssig bæredygtige. Blandt andet skal aktiviteten bidrage væsentligt til at indfri mindst et af de seks miljømål og må ikke gøre væsentligt skade på miljømålene. Samtidig skal den pågældende virksomhed sikre, at aktiviteten udføres i overensstemmelse med en række fastlagte minimumsgarantier inden for menneskerettigheder, bestikkelse og korruption, beskatning og fair konkurrence.

Vi er positive over for taksonomiens målsætning om at skabe en fælles definition på en miljømæssigt bæredygtig aktivitet for på den måde at kunne øge bæredygtige investeringer.


Hvad viser taksonomirapporten?

Rapporten* viser, hvordan og i hvilket omfang, at Danica Pensions investeringsaktiviteter er forbundet med miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, som taksonomien har klassificeret i dag. Det omfatter primært aktiviteter, der ligger inden for de to mål, der er knyttet til klimaforhold; nemlig modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer.

Vi rapporterer i procent på to hovednøgletal i forhold til, hvor stor en andel af vores investeringsaktiviteter, der er i overensstemmelse med taksonomien. Det omfatter vores investeringer inden for aktier, kreditobligationer, alternative investeringer og ejendomme.

Omsætning
Det omfatter omsætningen fra de miljømæssig bæredygtige aktiviteter, der er i overensstemmelse med taksonomien. Det kan eksempelvis være den del af omsætningen, som virksomheder har i relation til produktion og løsninger inden for vedvarende energi, elektrificering af transportsektoren, renovering og energieffektvisering af ejendomme eller genanvendelse af bioaffald og spildevand.

Kapitaludgifter (CapEx)

Kort fortalt dækker kapitaludgifter (Capital Expenditures på engelsk) over de investeringer, som eksempelvis virksomheder laver for at kunne omstille forretningen og bidrage til EU’s miljømål i overensstemmelse med taksonomien. Eksempelvis omfatter det de kapitaludgifter som virksomheder har i forbindelse med til at erhverve, udvikle eller opgradere bygninger, industrianlæg eller teknologier. Det kan blandt andet omfatte de udgifter, som virksomheder har for at kunne øge produktionen af elbiler, solceller eller vindmøller eller installere vedvarende energi i deres produktionsfaciliteter.

* Denne rapport udgør Danica Pensions redegørelse for samfundsansvar og Taksonomirapportering, der er en del af Danica Pensions ledelsesberetning. Der er ikke udarbejdet en særskilt redegørelse for samfundsansvar efter Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 144”, men der henvises til Danske Banks redegørelse for samfundsansvar, som er beskrevet i Danske Bank Annual Report.


Hovedkonklusioner i 2023-taksonomirapporteringen

Omsætning
Per 31. december 2023 var andelen af vores investeringsaktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet i EU-taksonomien på 5,58 procent målt på omsætning.

 

Kapitaludgifter (CapEx)
Per 31. december 2023 var andelen af vores investeringsaktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet i EU-taksonomien på 4,71 procent mål på kapitaludgifter (CapEx).

Læs 2023-rapporten

Spørgsmål og svar

Meget kan ændre sig på et år. Passer din pension til dit liv?

Indholdet hentes
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.