Der er flere forhold, der bidrager til, at pensionsformuerne hos vores kunder og danskerne generelt er steget gennem de seneste år. En væsentlig forklaring er, at flere og flere indbetaler til en pensionsordning gennem deres arbejde samt en generel stigende beskæftigelse. Det betyder, at flere bliver omfattet af en pensionsordning, og flere starter tidligere med at spare op.
Hertil kommer at flere betaler mere til deres pensionsordning, og at pensionsopsparingen de seneste år har oplevet solid medvind på de finansielle markeder med gode afkast. Endelig er øvrige opsparinger steget med blandt andet stigende boligpriser og store indeståender i banken.
Spar op så du kan opretholde din levestandard hele livet
Vores anbefaling er, at man sparer op, så man kan opretholde sin levestandard, når man går fra arbejdsliv til pensionsliv og resten af livet. Det vil typisk indebære, at der stilles krav om en samlet livsvarig dækning på 80 procent af den tidligere lønindkomst. Indkomst i pensionslivet består af folkepensionen, ATP, pensionsopsparing, samt forbrugsmuligheden fra den mere frie opsparing, herunder boligen.
Hvis vi ser på vores kunder, har de generelt fået en bedre dækning end nogensinde før ved pensionering. Det betyder, at de i højere grad kan opretholde levestandarden som pensionister.
I 2023 sparede mere end hver fjerde kunde mere op, end vi anbefaler. Det er den højeste andel i perioden 2016 til 2023.
Samtidig er andelen, som har en opsparing svarende til Danica Pensions anbefaling, steget med 15 procent fra 37 procent til 42 procent, som tabellen nedenfor viser.
Modsat har der været et fald i andelen, som har udsigt til at gå ned i levestandard, når de bliver pensionister. I 2016 havde 39 procent en forventet pensionsindkomst lavere end vores anbefaling, og godt hver femte havde udsigt til at gå væsentligt ned i levestandard. I 2023 er andelen, som har udsigt til at gå ned i levestandard reduceret til 30, eller tre ud af ti. Det svarer til en reduktion på 23 procent.
Afkast er en anden væsentlig forklaring på, hvorfor vi kan registrere en forbedring i dækningen. I hvert fald kan der ses en sammenhæng mellem positive afkast og fald i andelen, der ikke har tilstrækkelig forventet opsparing til at kunne opretholde levestandarden ved pensionering. Forbedringen fra 2020 til 2021 kan også tilskrives, at 2021 var et godt år på de finansielle markeder, hvor mange pensioner opnåede betydelige afkast.
Danskerne trækker sig senere tilbage og er begyndt at indstille sig på en endnu senere tilbagetrækning
Der er gennemført flere initiativer, der på forskellig vis bidrager til, at danskerne trækker sig senere og senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Og vores data peger på, at generationerne på arbejdsmarkedet i dag, også er begyndt at indstille sig på en endnu senere tilbagetrækning.
Når man ændrer tilbagetrækning med et år, opnås der flere fordele. Man får flere år til at spare op, mere i afkast og opsparingen skal række til færre år. Det giver til sammen et økonomisk boost til de år, man er på pension.
Markante positive gevinster ved at udskyde tilbagetrækningen
Der er markante positive gevinster for den enkelte ved at udskyde tilbagetrækningen. Sker udskydelsen, mens man er berettiget til for eksempel efterløn, så betyder en udskydelse tillige øgede offentlige ydelser. Derudover kan man blive berettiget til ekstra særlige ydelser, målrettet personer, som fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen. Og som tidligere nævnt får man flere år til at spare op, mere i afkast, og opsparingen skal række til færre år. Det betyder, at man kan få mere ud af sin pensionsopsparing.
Vores opfordring er derfor, at du tager et PensionsTjek, så du får tryghed for, at du har sparet op til hele livet.
