Krigen i Gaza har frygteligt store menneskelige konsekvenser, men lidt paradoksalt har krigen indtil videre ikke påvirket de finansielle markeder specielt meget. Når der er krig i Mellemøsten, er det typisk via olieprisen, at finansmarkederne bliver påvirket. Det skyldes, at cirka en tredjedel af verdens olieproduktion kommer fra lande omkring Israel.
I de senere år har der i forvejen været stor uro omkring energi, herunder olie, som blev forstærket af krigen i Ukraine. Men hvor krigen i Ukraine involverer Rusland, der er en stor leverandør af gas og olie til Europa, så er hverken Israel og de palæstinensiske selvstyreområder olieproducenter, og derfor er den finansielle påvirkning indtil videre meget lokal. Hvis de omkringliggende olieproducerende lande i højere grad indblandes i krigen, kan det dog eskalere påvirkningen på de finansielle markeder, men det er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt.
Dog begynder markedet for transport af varer gennem Suez-kanalen at mærke krigen med den konsekvens, at ruterne mellem Europa og Asien omlægges til rundt om Afrikas sydspids. Det gør det dyrere at transportere varerne, og leveringstiden forlænges, hvilket potentielt kan sætte skub i inflationen.
”Krigen i Gaza har store menneskelige konsekvenser, men den har indtil videre ikke påvirket de finansielle markeder specielt meget.”
- Britt Dinesen Christiansen, seniorøkonom i Danica Pension
Præsidentvalg i USA og muligt rentefald i horisonten
Hele 2023 har været præget af markante stigninger i de vestlige centralbankers pengepolitiske styrerenter samt positive overraskelser over, hvor stærk økonomien herunder arbejdsmarkedet har været, specielt i USA.Når vi ser ind i 2024, er det med en forventning om, at vi vil se centralbankerne begynde at nedsætte renterne igen. Det hænger sammen med, at de stigende renter i 2023 har virket mod den voksende inflation. Inflationen er altså på vej tilbage på mere normale niveauer, så der igen kan være luft til at lempe på pengepolitikken i form af faldende renter. Det virker derfor også til, at vi undgår en decideret recession, og at økonomierne lander blødt.
I USA skal der være præsidentvalg til november 2024. Og allerede nu er der modsatrettede effekter på spil i den amerikanske økonomi. Den siddende præsident, Joe Biden, har enorm interesse i, at amerikanerne beholder deres jobs og har mulighed for at købe de varer, som de plejer, så han kan vise de amerikanske vælgere, at økonomien er i god form og dermed håbe på genvalg. For fakta er, at alle præsidenter siden 1928, der har undgået en recession i anden halvdel af deres valgperiode, er blevet genvalgt. Det er dog vigtigt, at økonomien ikke overopheder, så der bliver behov for yderligere stramninger eller fastholdelse af de højere renteniveauer i længere tid med risiko for dyb recession.
Det er en balancegang på en knivsæg. Dog viser historien, at aktiemarkederne typisk kun reagerer med skvulp på selve præsidentvalget.
Så forventningen lige nu taler for en blød landing i 2024 uden global recession, men hvor væksten bremser op, inflationen falder yderligere, og renterne bliver sat ned. Men usikkerheden er fortsat stor, så en balanceret tilgang til investeringerne er som altid fornuftig.
Sådan gik det for Danica Balance afkast
Aktie- og obligationsafkastene endte samlet set positive i 2023, hvor især årets sidste måneder var rigtig gode.
Inflationen ramte ikke så hårdt som frygtet, idet den faldt mere end forventet hen mod slutningen af året. Det styrkede Den Amerikanske Centralbank i troen på, at den bløde landing for økonomien var inden for rækkevidde. Derfor begyndte man at tale om at sætte centralbankrenten ned tidligere end forventet. Det satte sig med det samme i faldende markedsrenter, og sendte samtidig både obligations- og aktiekurserne op.
2023 sluttede således med positive afkast på tværs af risikoprofiler og aldersgrupper i intervallet 6-13 procent. Aktier gav det højeste afkast i 2023, og derfor har risikoprofiler med høj risiko og lang tid til pension også givet mest i afkast.
