Det betyder, at de betaler mere, end de behøver, for forsikringerne. Men det er penge, som nemt kan gå til pensionsopsparingen i stedet, hvis man bare justerer pensionsordningen. På den måde kan man spare meget mere op til pension – uden at indbetale mere.
Og det er mange penge, det drejer sig om. Faktisk viser en ny beregning, at de af vores kunder, der er overforsikret, samlet kan få 900 mio. kroner mere i pension helt uden at indbetale mere. De skal bare tage et PensionsTjek og justerere pensionsordningen, så de ikke længere er overforsikret på deres dækning ved tab af erhvervsevne og dækning ved dødsfald.
”Hvordan du skal være dækket i tilfælde af tab af erhvervsevne og dødsfald, ændrer sig i løbet af livet i takt med, at du får børn, flytter m.m. En familie, der lige har købt deres første bolig og har små børn, har brug for mere tryghed for indkomsten, end en familie med en stor opsparing og børn, der mere eller mindre er fløjet fra reden,” siger seniorøkonom Mads Moberg Reumert.
Så meget kan en overforsikret kunde typisk få mere i pension
Vi kan se, at de kunder, der er overforsikret, typisk betaler 100 kroner om måneden for meget til deres dækning ved tab af erhvervsevne. Flytter de i stedet de 100 kroner til deres pensionsopsparing, vil de have mange tusinde mere på opsparingen, når de går på pension.
Nedenfor i tabellen kan du se, hvor meget det kan blive til – afhængig af, hvor lang tid du har til pension.
Så meget mere vil du have i pensionsopsparing, hvis du kan spare 100 kroner mere op til pension om måneden
10 år til pension | 20 år til pension | 30 år til pension | 40 år til pension | |
---|---|---|---|---|
Ekstra opsparing ved pension | 15.800 kr. | 36.300 kr. | 65.300 kr. | 106.200 kr. |
I nutidskroner | 13.200 kr. | 24.900 kr. | 36.800 kr. | 49.100 kr. |
Se, om du er overforsikret og kan spare mere op – uden at indbetale mere
Vil du se, om du betaler for meget til dine forsikringer og derfor kan spare mere op til pension ved at flytte pengene til din pensionsopsparing i stedet? Så tag et PensionsTjek – det tager kun få minutter.