Over de seneste år har vi øget det aktive ejerskab for i endnu højere grad at kunne påvirke virksomheder til at løfte sig på bæredygtighed. Det slår vores seneste rapport for aktivt ejerskab fast. Den viser, at vi er gået fra at være i dialog med 205 og 231 virksomheder i henholdsvis 2019 og 2020 til 362 virksomheder i 2021. Det er en stigning på næsten 60 procent fra 2020 og knap 80 procent fra 2019.
”Vi har oprettet en dedikeret afdeling for området og øget ressourcerne, da vi har en klar ambition om at præge virksomheder, vi investerer i til konstant at rykke sig på bæredygtighed. Ud fra et samfundsperspektiv skal virksomheder minimere deres negative aftryk, og samtidig skal de flytte bæredygtighed ind i kerneforretningen for at være en attraktiv investering,” siger Mads Steinmüller, Chef ESG-specialist i Danica Pension og fortsætter:
"Temaer som klima, diversitet, cirkulær økonomi eller ledelsesaspekter har fået større betydning for virksomhedernes afkast til vores kunder."Chef ESG-specialist, Mads Steinmüller.
”Temaer som klima, diversitet, cirkulær økonomi eller ledelsesaspekter har fået større betydning for virksomhedernes afkast til vores kunder. Derfor har vi haft brug for at øge dialogen for at have et fastere greb om virksomhederne og på den måde bidrage positivt til virksomhedernes og samfundets bundlinje. For os handler det ikke om at have så mange dialoger som muligt men derimod at have dialog med relevante virksomheder og gøre en forskel.”
Banker skal omstille sig til en grøn drivkraft
Rapporten viser også, at fra 2020 til 2021 steg andelen af de samlede dialoger om miljø- og klimaaspekter fra 23 procent til 34 procent. Blandt andet er dialogen med finanssektoren øget for at præge den til at omstille sig og udvikle nye grønne låneprodukter til privat- og erhvervskunder og sætte CO2-reduktionsmål.
”I en del år har vi haft fokus på bankers bidrag til den grønne omstilling, hvor vi vil gerne understøtte deres transition. Vi forventer, at de i højere grad bruger pengene fra grønne obligationer, som vi investerer i, til at finansiere nye lån til grønne aktiviteter i stedet for at refinansiere eksisterende grønne udlån. Ellers mindskes den reelle CO2-besparelse, som vi søger at opnå ved at investere i grønne obligationer,” siger Mads Steinmüller.
Der lægges vægt på, at banker anvender pengene fra grønne obligationer til at finansiere nye lån til eksempelvis lavenergi huse, energirenovering, vedvarende energi eller el-biler.
”Banker kan i særlig grad hjælpe deres kunder med at mindske klimabelastningen og være en motor i den grønne omstilling. Sammen med andre investorer har vi diskuteret og tilskyndet banker til at kortlægge deres CO2-aftryk og sætte CO2-reduktionsmål for både deres låne- og investeringsforretning. Nye grønne produkter samt dialog med deres kunder om omstillingsmuligheder er nødvendige for at reducere mængden af CO2, som en bank er med til at finansiere. Ligesom mange andre industrier er bankerne ikke i mål, men for os handler det om at støtte bankerne i omstillingen,” fortæller Mads Steinmüller.
Eksempelvis har vi over årene forsøgt at påvirke en række banker til at sætte klimamål. Blandt andet har de Volksbank sat mål om at være klimaneutral inden 2030, mens Citigroup har sat CO2-reduktionsmål for udlån til visse sektorer og afsat 1.000 milliarder dollars i udlån til klima- og miljøaktiviteter. Et andet eksempel er irske AIB, der den billigere finansiering fra grønne obligationer til at tilbyde kunder lavere renter på boliglån til lavenergi huse og var den første irske bank til at tilslutte sig Net-Zero Banking Alliance.
Højdepunkter aktivt ejerskab 2021
- 579 dialoger med 362 virksomheder om 99 bæredygtighedsemner
- Miljø- og klimaaspekter stod for 34 procent af emnerne, 26 procent omhandlede sociale aspekter såsom diversitet og inklusion eller medarbejderforhold, og emner relateret til selskabsledelse stod for 40 procent
- CO2-udledning, cirkulær økonomi og energieffektivitet var de oftest diskuterede emner inden for klima- og miljøforhold
Det grønne dilemma ved banker
Den grønne omstilling kræver store investeringer, og EU vurderer, at der årligt er brug for 180 milliarder euro fra privat side for at indfri sine klimamål. Derfor spiller banker en nøglerolle i den grønne omstilling, da de låner penge ud til virksomheder, som er nødvendige for, at de kan investere i at lave en grøn omstilling af forretningen. Men samtidig udlåner banker også penge til eksempelvis fossilindustrien og finansierer dermed olie- og gas.
Det er et dilemma, da samfundet på den ene side fortsat er afhængig af olie til brændstof, opvarmning eller medicinal- og andre dagligdagsprodukter. På den anden side skal banker og fossilindustrien gå fra sort til grøn for at hjælpe med at bremse klimaforandringerne, og gør de ikke det rettidigt, vil det medføre store økonomiske konsekvenser for dem.
Det er en kompleks problemstilling, som vi diskuterer med banker, vi investerer i, og en del af dem har klare og ambitiøse klimaplaner. Vi er opmærksomme på, at en række banker ikke er langt nok fremme og endnu ikke har planer for, hvordan de eksempelvis reducerer den CO2-udledning, som de er med til at finansiere via lån til virksomheder og ultimativt have CO2-neutrale udlån. Vores fokus er at støtte bankerne i deres transition, så de tager et ansvar for at drive den grønne omstilling. Det gør vi ved at stemme på deres generalforsamlinger eller via direkte dialog med bankens ledelse. Målet er at præge dem til at forpligte sig til at blive klimaneutrale, og at de sætter reduktionsmål for CO2-aftrykket fra deres udlån og investeringer.
