Om kost og livsstil
Hør alle vores podcasts om kost og livsstil.
Er du sukkersmart?
Ph.d. og seniorforsker Anette Sams brænder for at gøre Danmark sundere, ved at ændre vores syn på sundhed radikalt. Ud med kalorietælling, sygdomsfokus, restriktioner og dårlig samvittighed – og ind med opdagelsen af vores fascinerende biologi, som hver dag gør dens ypperste for os, hvis vi giver den lov.
Mit livs vigtigste opskrift
Den folkekære TV-kok Claus Holm var i 2018 tæt på at miste livet på grund af overvægt, en usund livsstil og et særdeles højt arbejdspres. Hør Claus’ beretning om, hvordan han fandt motivationen til at ændre ved de usunde vaner, og hvordan det blev starten på et stort vægttab, en sundere livsstil og mere overskud til ham selv og sine nærmeste.
Fra kronisk syg til kronisk sund
Pia Norup er læge men i stedet for primært at udskrive medicin, beskæftiger hun sig med, hvordan kost, motion og omlægning af livsstil kan bruges som behandling af kroniske sygdomme. Pia fortæller blandt andet om, det store uforløste potentiale vi har i forhold til at påvirke vores sundhed og trivsel, hvilket vi kan gøre med kost, motion, meditation og livsindstilling. Lyt med og få Pias bedste råd til, hvordan du selv kan styrke dit immunforsvar og blive kronisk sund.