Kom uden om de fem klassiske pensionsfælder
Her følger de fem mest almindelige fælder, du kan ramme, når der skal spares op til pensionisttilværelsen.
Her følger de fem mest almindelige fælder, du kan ramme, når der skal spares op til pensionisttilværelsen.
For danskerne er det ikke unormalt at skifte job løbende gennem livet, og med hvert jobskifte følger som regel også en ny pensionsordning i et nyt selskab. Det kan derfor være svært at bevare overblikket over alle dine pensionsordninger.
Vi anbefaler, at du giver dig tid til at gennemgå dine ordninger sammen med en ekspert fra dit pensionsselskab.
At samle sine pensioner ét sted kan nemlig give ro og overblik, og måske endda også sparede omkostninger. Der kan dog være særlige aftaler eller forsikringer, hvor en sammenlægning er en dårlig idé, så anbefalingen er altid at få ordningerne gennemgået sammen med dit pensionsselskab.
Med en stigende gennemsnitslevealder og et bedre helbred i den tredje alder, er myten om, at man bruger mindre, når man går på pension, ikke nødvendigvis korrekt.
Alle statistikker viser, at forbruget kun falder med cirka 20 %, udtaler Mads Moberg Reumert. De 20 % dækker over for eksempel fagforening, AM-bidrag og opsparing.
Ofte udtaler kunderne, at så længe de blot har penge nok de første 10 år, så betyder det ikke så meget derefter, for så bruger man ikke så meget på rejser og andre fritidsaktiviteter. Men det er ikke nødvendigvis korrekt. Godt nok bruger vi flere penge på rejser og fritidsaktiviteter de første år, men herefter flyttes udgifter over på kontoen for helbred, have- og hjemmehjælp.
Derfor er det vigtigt, at planlægning og forbrug passer til den levestandard, du ønsker som pensionist.
32 % af dem, der går på pension, finder ud af, at de har sparet for lidt op, når de er stoppet med at arbejde.
En grov tommelfingerregel siger, at du skal have sparet 6,5 gange årslønnen op til pension eller lægge 20 % af din indtægt til side hver måned i løbet af arbejdslivet. Herunder skal både friværdi i bolig og den frie opsparing medregnes, da de reelt også udgør en del af pensionsformuen.
Vores tal viser, at cirka hver tredje kvinde og hver femte mand er syge i en længerevarende periode af deres arbejdsliv.
De fleste har i dag via deres arbejdsmarkedspension en forsikring, der sikrer dem en løbende udbetaling i tilfælde af sygdom. Det er vigtigt, at du ved, hvordan din egen forsikring ser ud, så du ikke får en kedelig overraskelse, hvis du en dag skal bruge forsikringen.
Vores anbefaling er, at du ved længerevarende sygdom sikrer, at din opsparing fortsætter, hvis det er muligt.
Fordelingen imellem aktier og obligationer er direkte sammensat ud fra tidshorisonten på din pensionsinvestering.
At investere i aktier er historisk set det, der giver det højeste afkast, men det er også her, vi ser de største udsving. Jo længere tidshorisont du har, jo flere aktier kan du tillade dig at have i pensionsopsparingen, da der vil være tid til at hente et eventuelt negativt afkast.
Mange undervurderer deres tidshorisont og tager alene udgangspunkt i tiden frem til, hvor pensionsudbetalingen begynder. Den korrekte tidshorisont er helt frem til, at pensionsordningen ikke længere udbetales.
De fleste pasningsløsninger vil automatisk henover tiden tilpasse aktieandelen, således at risikoen falder jo tættere, man er på udløb.