Du kan indbetale til din pensionsordning gennem din nye arbejdsgiver. Hvis din nye ordning ikke er hos Danica, kan du forsætte din ordning hos os ved selv at indbetale. Det kan også være en god mulighed, hvis du ikke har en ny firmapensionsaftale.
Typisk vil forsikringerne i din nuværende pensionsordning fortsætte tre måneder efter, at din arbejdsgiver er stoppet med at indbetale til din ordning. Derfor har du typisk tre måneder til at beslutte, hvad der skal ske med din pensionsopsparing og dine forsikringer.
Uanset om du vælger at fortsætte eller stoppe indbetalingen, vil din opsparing stadig blive investeret.