Skatteregler
- Jeg har indbetalt for meget til min ratepension
- Skatteregler ved ind-og udbetalinger
- Hvad kan jeg indbetale til aldersopsparing
- Hvad betaler jeg i pensionsafkastskat?
- Kan jeg blive fritaget for pensionsafkastskat?
- Hvordan er skattereglerne, når jeg flytter til udlandet?
- Hvordan er skattereglerne, når jeg flytter hjem fra udlandet?
-
Jeg har indbetalt for meget til min ratepension
Har du både indbetalt på en privat og en firmabetalt ratepension, vil indbetalingerne på firmaordninger, ifølge lovgivningen, have førsteprioritet. Derfor skal du rette i din private ordning først, hvis du samlet set har indbetalt for meget.
Det beløb du har indbetalt for meget, kan du for eksempel få overført til en livsvarig pension. I visse tilfælde kan beløbet også udbetales.
For at vi kan overføre pengene til en livsvarig pension, skal du gøre følgende:
- Udfylde blanket 07.083A fra skattemyndighedernes system (blanketten åbner i et nyt vindue) og sende den til os sammen med en kopi af din årsopgørelse.
- Du indsender dokumenterne ved hjælp af kontaktformularen Kontakt os.
-
Skatteregler ved ind-og udbetalinger
Du kan se reglerne for, om du kan få fradrag for din indbetaling, og hvordan din pension bliver beskattet ved udbetaling her. Reglerne afhænger af, om du har en ratepension, livsvarig pension eller aldersopsparing.
I netpension kan du se, hvilke fradragsregler der gælder for dine indbetalinger, og du kan se, hvis udbetalingen af din pension er skattefri.
-
Hvad kan jeg indbetale til aldersopsparing
Hvor meget, du må indbetale til aldersopsparing, afhænger af, hvor tæt du er på folkepensionsalderen:
- Er der mere end syv år til din folkepensionsalder, må du indbetale 9.100 kroner om året (2024).
- Er der syv år eller mindre til din folkepensionsalder, eller har du allerede nået folkepensionsalderen, må du indbetale 58.900 kroner om året (2024)
Har du flere aldersopsparinger, må du højst indbetale 9.100 eller 58.900 kroner på dem tilsammen.
Du kan miste retten til at indbetale det høje beløb (58.900 kroner), hvis du får udbetalt en rate- eller rentepension, når der er 10 år eller mindre, til du når folkepensionsalderen. Det gælder også, hvis du får udbetalt pensionen, efter du har nået folkepensionsalderen.
-
Hvad betaler jeg i pensionsafkastskat?
Hvert år i januar betaler du en skat på (for tiden) 15,3 procent af det foregående års afkast eller forrentning.
-
Kan jeg blive fritaget for pensionsafkastskat?
Er du ikke fuldt skattepligtig til Danmark, har du mulighed for at blive fritaget for pensionsafkast på din pensionsordning. Reglen gælder dog ikke, hvis du er skattepligtig til Grønland.
Er du omfattet af reglen, skal du udfylde blanket 07.058, som du finder på skattemyndighedernes hjemmeside. Du finder skemaet på www.skat.dk ved at taste 07.058 i søgefeltet og vælge fanen 'Blanketter'. Herefter skal du sende den udfyldte blanket til skattemyndighederne, udlandsafdelingen i Maribo, Skattecenter Maribo, Brovejen 15A, Postboks 129, 4930 Maribo.
Godkender skattemyndighederne din fritagelse, skal du derefter sende den til os digitalt via Kontakt os eller med post til Danica, Bernstorffsgade 40, 1577 København V.
-
Hvordan er skattereglerne, når jeg flytter til udlandet?
I denne situation bør du være meget opmærksom på din pension, så du undgår unødvendig dobbeltbeskatning. Betaler du ikke skat i Danmark, får du som udgangspunkt ikke fradrag for de penge, du indbetaler til din pension. Men når pensionen engang bliver udbetalt, skal du alligevel betale skat af den.
En løsning kan være at stille din danske pensionsopsparing i bero og i stedet oprette en såkaldt § 53 A-ordning. Her får du ikke fradrag for indbetalingerne, men du slipper til gengæld for skat ved udbetalingen efter danske regler.
Reglerne er ikke helt enkle, så vi anbefaler dig at få rådgivning, inden du flytter til udlandet. Så kan du samtidig få undersøgt, om du kan blive fritaget for den særlige pensionsafkastskat.
-
Hvordan er skattereglerne, når jeg flytter hjem fra udlandet?
Når du flytter hjem, gælder samme anbefaling som da du flyttede ud. Det er en rigtig god ide at tale med både skattemyndighederne og eventuelt en skatterådgiver med erfaring i international skat.
Det gælder både i forhold til din almindelige indkomstskat, din pension og en eventuel beholdning af værdipapirer, som kan blive beskattet, når du flytter over landegrænser. Hvis du søger rådgivning i tide, kan du undgå unødvendig dobbeltbeskatning.