For at sikre større gennemsigtighed skal du, ifølge et EU-direktiv, der trådte i kraft den 1. oktober 2018, have mulighed for at kunne sammenligne Danica Pensions skadesforsikringsprodukter med andre selskabers. Du skal oplyses om denne mulighed, inden du indgår en aftale med os.

Du kan finde svar på disse spørgsmål om hver forsikring:

  • Hvilken form for forsikring er der tale om?
  • Hvad dækker den?
  • Hvad dækker den ikke?
  • Er der nogen begrænsninger af dækningen?
  • Hvor er jeg dækket?
  • Hvilke forpligtelser har jeg?
  • Hvornår og hvordan betaler jeg?
  • Hvornår starter og slutter dækningen?
  • Hvordan opsiger jeg aftalen?

Skadesforsikringsprodukter er forsikringer, der forsikrer alt andet end dit liv, og i en pensionsordning er det for eksempel forsikringer ved tab af erhvervsevne og kritisk sygdom.

Forsikringer, der forsikrer dit liv, betegnes som livsforsikringsprodukter eller dækninger ved død.

Skadesforsikringer i Danica Pension

Her finder du oplysningerne om, hvad og hvordan vores skadesforsikringer dækker. Oplysninger er samlet i ét dokument for hver forsikring og bliver vist på præcis samme måde i alle forsikringsselskaber. Det gør det lettere at kunne sammenligne forsikringerne.