Overgangsalderen, som oftests rammer kvinder mellem 45 og 55 år, men som både kan ramme mænd og kvinder, kan blandt andet føre til fysiske og psykiske gener, såsom hedeture, nedsat energi, koncentrationsbesvær og søvnproblemer, hvilket naturligvis kan påvirke den enkeltes arbejdsindsats og/eller evne til at arbejde.

De skjulte omkostninger

Mange, der har oplevet eller er i overgangsalderen, kan formentlig nikke genkendende til, at det er forbundet med en vis mængde af tabuisering – særligt på arbejdspladsen. Man taler simpelthen ikke om det. Historisk har det heller ikke været populært forskningsområde, men nu har forsker Lasse Gliemann fra Københavns Universitet fundet frem til at gener relateret til overgangsalderen, udmønter sig i, at 10.198 danskere er væk fra arbejde, hele året, hvert år. Hvilket efterlader det danske samfund med en regning på 4 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste.Hvis overgangsalderen er en elefant i rummet på jeres arbejdsplads, risikerer i som virksomhed at miste dygtige medarbejdere. Det er både dyrt og tidskrævende i form af rekruttering og træning af nye medarbejdere, men der er også et betragteligt videnstab i form af erfarne og kompetente medarbejdere.

dfd0667d-a2b4-44c1-be73-32e078526d33#1#1
Hør hvilke konkrete tiltag Clever har introduceret for deres medarbejdere

4 trin til et overgangsalder-venligt arbejdsmiljø

Et overgangsalder-venligt arbejdsmiljø anerkender og støtter medarbejdere i overgangsalderen. Det indebærer at tilbyde hjælp og uddannelse til at håndtere symptomer effektivt. Gør I det rigtigt, højner I jeres muligheder for at fastholde medarbejdere i overgangsalderen.

1. Få talt om det

Læg op til åben kommunikation om emnet og skab en kultur, hvor det er okay at tale om overgangsalder. Det er vigtigt at skabe en tryg og respektfuld atmosfære, hvor man kan dele sine udfordringer og behov. Spørg ind til hvad medarbejderen har behøver, for at have et velfungerende arbejdsliv.

2. Fleksibilitet

Tilbyd fleksibilitet for at imødekomme eventuelle sundhedsmæssige udfordringer relateret til overgangsalder. I kan for eksempel tilbyde fleksible mødetider og mulighed for at trække noget frisk luft i løbet af dagen eller et stillerum, hvor man kan tage sig en pause, hvis man oplever symptomer som hedeture, vil meditere eller har brug for et øjeblik til at samle sig.

3. Uddannelse og oplysning

Sørg for, at alle medarbejdere har indblik i, hvad overgangsalderen kan indebære, så de kan støtte deres kolleger. Det kan være adgang til litteratur om emnet eller bestil et ‘lunch and learn’ event, hvor I sætter fokus på denne fase i livet. Spørg eventuelt jeres kundeansvarlige hos Danica Pension om jeres muligheder for at tilkøbe eksterne oplæg fra eksperter.

4. Adgang til støtte og hjælp

Sørg for at jeres medarbejdere kender til mulighederne i jeres sundhedsprogrammer og kender til den hjælp, de har adgang til på arbejdspladsen i forbindelse med overgangsalderen.

Download de fire trin

Er du mere nysgerrig på, hvordan overgangsalderen påvirker dine medarbejdere? Lyt til vores podcast om emnet.