Hvordan har du oplevet klimadagsordenen udvikle sig?

Generelt har hele den bæredygtige dagsorden gennemgået en modningsproces de seneste år. Erhvervslivet ved, at de skal den bæredygtige vej, for det er fundamentet for at have en fremtid som virksomhed. Den bevægelse er vi en del af, og det har åbnet op for flere og flere muligheder for at investere i at understøtte virksomhedernes omstilling inden for eksempelvis klimaaspekter og dermed en positiv samfundsudvikling.

Har I undervejs justeret måden at se investeringer på?

Klima og det generelle ESG-område (miljø-, sociale- og ledelsesaspekter) har udviklet sig meget, og det vil kun fortsætte. Det har stillet nye krav til os, hvor vi har skullet rykke os og blive endnu skarpere på at sammenkoble klima og ESG-aspekter med investeringsmæssige parametre. Det har vi i højere grad systematiseret over årene med eksempelvis større brug af ESG-data og modeller i investeringsprocessen, hvilket har givet os et bedre langsigtet perspektiv og overblik over de risici og muligheder, der ligger i omstillingen. I sidste ende har det gjort os bedre rustet til at kunne placere investeringerne rigtigt, så vi både kan hente afkast og tage del i den grønne omstilling.

Læs om vores investeringer i grøn omstilling, og hvordan de defineres

Hvilke slags investeringer har I haft fokus på?

Særligt er markedet for grønne obligationer modnet rigtig hurtigt, og vi endte med at have investeret 34,3 milliarder kroner ultimo 2023. Fortrinsvis har det været i virksomhedsobligationer, men vi investerede blandt andet også i Danmarks første grønne obligation. Vi ser den her type obligationer som en effektiv måde at gøre en direkte forskel på, da der er klare rammer og kriterier, der sikrer, at pengene fra grønne obligationer bruges til at finansiere klimatiltag.

Hvor har I ellers placeret investeringer?

Vi har haft positive erfaringer med at gå ind i de her transitionscases, hvor virksomheder er i gang med at indfri deres omstillingsplaner, og hvor der både er attraktive afkastperspektiver og en forventet positiv klimaeffekt. Der er også muligheder i de såkaldte alternative investeringer som vindmølleparker og andre klimaprojekter, der ellers har haft det svært den sidste tid.Senest har vi lavet en co-investering i den tyske vindmøllepark Borkum Riffgrund 3, der forventes at være i drift i 2025. Vi har investeret mere end 340 millioner kroner i projektet, som danske Ørsted og engelske Glennmont Partners står bag. Det bliver en af Tysklands største vindmølleparker med en kapacitet på 900 MW, der vil kunne producere strøm til cirka 900.000 husstande.

Så du mener fortsat, at det er muligt at kombinere afkast med samfundsansvar?

"Jeg mener klart, at vi som pensionsselskab har et generationsansvar. Altså at vi kan være med til at forme en fremtid, som det giver mening at spare op til og have et godt liv i. Det er vores ambition, og det mener jeg godt, at vi kan balancere med at levere afkast til kunderne.
Det afspejler sig i vores grundfilosofi, hvor vi går efter investeringer, der læner sig ind i omstillingen, for de er også attraktive afkastmæssigt."

Poul Kobberup, Investeringsdirektør, Danica Pe
nsion


Den grønne omstilling har haft det svært de seneste år. Hvordan forholder du dig til det?

Ja, den har fået nogle stød de seneste år med energikrisen, krige, geopolitiske spændinger og forhøjede renteniveauer, inflation og råvarepriser. Det har gjort omstilling mere kompliceret og skabt nogle flere bump på vejen, men den kommer ikke til at stoppe. Toget har forladt perronen, for erhvervslivet i store dele af verden er gået ombord i omstilling, og de kommer ikke til at vende om. Inflationen, råvarepriser og elpriser er også begyndt at rette sig, og det kan give pusten tilbage til omstillingen. Man skal huske, at som langsigtet investor har vi fokus på at fange tendenserne og investere i projekter og virksomheder, der er relevante på den lange bane. Så jeg er optimistisk og ser gode muligheder for at manøvrere i den nye virkelighed.

Hvordan ser du på politikernes rolle i omstillingen? 

Grundlæggende skal de sikre stabilitet og en klar retning, så virksomheder og vi investorer har incitamenterne til at gå ind i omstillingen. Det betyder blandt andet, at de skal skabe de rette rammebetingelser og strukturer, så den grønne omstilling er markedsdrevet med fornuftige investeringsvilkår. Private virksomheder og investorer skal kunne se en forretning i det, ellers risikerer vi, at omstillingen går for langsomt.

Bekymrer det dig, at flere lande i Europa er begyndt at slække på klimaambitionerne?

Både ja og nej. Det er aldrig godt med politisk slingrekurs, for det skaber usikkerheder, som kan få investorer og virksomheder til at bremse op. På den anden side oplever vi, at virksomheder og forbrugerne generelt har købt ind på omstillingen og er med til at drive den frem. Kina og USA har også fuld fart på omstillingen med klar support fra statslig side. USA har vedtaget den milliardstore grønne hjælpepakke (Inflation Reduction Act), der giver en økonomisk gulerod til klimatiltag, og Kina satser eksempelvis stort på udbygning af sol- og vindenergi. Vi investerer globalt, og ud fra den vinkel ser jeg positivt på fremtiden og forventer forsat attraktive transitionscases.

Hvor forventer du at trykke mere på speederen i fremtiden?

Eksempelvis forventer vi et større tryk på alternative investeringer, som kan omfatte investeringer i vindmøller, solceller eller andre klimarelaterede projekter. Vi ser i dag, at flere projekter rundt om i verden indenfor den grønne omstilling som vedvarende energi er begyndt at blive mere investerbare grundet tiltag som økonomisk støtte (subsidier) og generelt bedre økonomiske strukturer og rammer. Med til historien hører også, at udbygningen af vedvarende energi er blevet et spørgsmål om sikkerhedspolitik og forsyningssikkerhed for mange lande, og det vil kun skubbe på udviklingen og forhåbentlig resultere i flere investerbare projekter. Men det er også nødvendigt, at man fra statslig side udbygger og forbedrer elnettet og energiinfrastruktur globalt, for ellers kommer der færre vedvarende projekter, og økonomien under dem vil være mere usikker.

Vil du fortsat have fokus på grønne obligationer?

Jeg forventer, at udbuddet af grønne obligationer vil forsætte med at vokse, da virksomheder bruger dem til at eksempelvis finansiere energieffektiviseringer, nye produktionsanlæg drevet af grøn energi eller udvikling af grønne løsninger. Så det er klart et område, hvor vi sandsynligvis kommer til at øge vores investeringer.

Hvordan ser du på aktier og de børsnoterede virksomheder?  

Omstillingsvirksomheder bliver vores fokus. Altså at finde de virksomheder, der har en stærk businesscase i at omstille produktionsmetoder eller udvikle nye produkter med et lavere CO2-aftryk, så de også kan være relevante i fremtiden. Det er en løbende proces, hvor vi følger markedet tæt og hele tiden justerer aktieinvesteringerne, så de både er positive for kundernes pensionsopsparinger og for klimaregnskabet.

Så du tror, det er muligt at ramme 100 milliarder kroner i grøn omstilling i 2030 og stadig levere afkast?

Ja, det er jeg overbevist om. Virksomheder har sat kursen, og det tror jeg kun vil sætte endnu mere fart i klimaagendagen i fremtiden. Det faktum gør, at vi vil se mange attraktive investeringsmuligheder i fremtiden, hvor afkast og grøn omstilling hænger sammen.
 
*Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.