Hvad har vores danske ejendomsinvesteringer at gøre med sjældne og fredede dyr som æbleglassværmer og syngende grøn frø, den fredede plante skovhullæbe eller den rødlistede ærteblomst Krat-Vikke, der er i høj risiko for at uddø i den danske natur? De lever på arealerne ved de danske ejendomme, som vi har investeret i og er en af grundene til, at vi vil sikre forbedre bynaturen.
Ambitionen er, at arealerne ved vores eksisterende og ny danske ejendomme samlet set skal være naturpositive senest i 2030 i forhold til i dag. Det betyder, at kvaliteten og variationen af arealernes bynatur genoprettes og forbedres, så der kan komme bedre levebetingelser for dyr og planter og grobund for større variation i biodiversiteten. Samtidig kan mere mangfoldige, grønne uderum have en positiv effekt på menneskers trivsel og mentale sundhed.
Bedre bynatur skal bidrage til større livskvalitet og attraktive ejendomme
Konkret tager biologer ud på de enkelte arealer og kortlægger naturtilstanden, og ud fra det sættes der mål for den fremtidige naturtilstand. Forskellige naturfremmende projekter og tiltag iværksættes for at indfri målene som eksempelvis kan være at plante forskellige træer, urter eller buske, etablere vandhuller eller lavninger, udså blomsterfrø eller udlægge sten og dødt ved. Hertil vil der også være fokus på, at selve driften af arealerne bidrager til, at bynaturen og dens biodiversitet gradvist forbedres.
”Vi tror på, at vores ejendomme bliver mere attraktive ved at skabe bedre og mere indbydende, grønne arealer, som kan have en positiv indvirkning på sundhedsmæssige aspekter. Med helhedsorienterede naturprojekter kan vi også indtænke klimatilpasningsløsninger, så ejendommene bliver mere modstandsdygtige over for ændrede klimamønstre. Ultimativt skal det bidrage til at fremtidssikre værdien af ejendommene og afkastet til vores pensionskunder,” siger Michael Nielsen, adm. direktør i Danica Ejendomme og uddyber:
”Den globale biodiversitetskrise løses ikke i byområder men i store sammenhængende områder i det åbne landskab. Men vi kan bidrage til et bedre livsgrundlag for dyr og vegetationen ved at øge variationen i bynaturen og skabe grønne korridorer i landskabet. Studier viser også, at når mennesker bor tæt på naturen eller grønne byområder, så har de større livskvalitet og mindre risiko for at udvikle stress eller depression. Den effekt ønsker vi at understøtte og er på linje med Danica Pensions generelle ambition at hjælpe kunderne til bedre sundhed.”
Årligt igangsættes naturforbedrende projekter og tiltag på arealerne for mellem tre og fem eksisterende ejendomme og udviklingsprojekter, mens andre arealer løbende vil overgå til en naturfremmende drift.
Naturprojekt er i gang i Kolding
På erhvervsejendommen Kolding Åpark er vi allerede i gang med at omdanne en gold græsplæne til et bynaturområde. Projektet er lavet sammen med virksomhedslejerne i ejendommen, der er arkitekter og biologer, og de har været med til at forme projektet og bringe deres viden i spil.
Blandt andet skabes der flere niveauer i terrænet med lavninger og skråninger, og der anlægges forskellige områder med plads til krat, kvasbunker eller urte- og blomsterbede. Der plantes også forskellige træer, buske og planter, og gamle træstammer, redekasser og sten placeres også rundt på området. Det varierede bylandskab gør, at flere forskellige arter bedre kan finde levesteder og fødekilder på arealet igennem hele året. Det gælder eksempelvis for sommerfugle, insekter, biller, græshopper og bier.
Et videnskabeligt fundament og inddragelse af lejere
Ambitionen om at være naturpositiv står på et videnskabelig fundament. Til at sætte mål, kortlægge, monitorere, dokumentere og rapportere ændringer i naturtilstanden anvendes bynatur.app, der beregner en såkaldt bioscore for arealerne ud fra videnskabelige metoder.
”Naturen er kompleks, så det er vigtigt, at vi læner os op ad fagekspertise og videnskaben for at sikre, at vores forvaltning og udvikling af bynatur har den ønskede effekt. Det bliver en kontinuerlig læringsproces for os og vores rådgivere, hvor vi sammen med driftspersonale, biologer, landskabsarkitekter og andre specialister løbende vil måle og justere tiltagene,” siger Michael Nielsen.
Den nye strategi er lavet i tæt samarbejde med COWI. De har været en vigtig, faglig sparringspartner for at sikre, at strategien er forankret i naturvidenskaben og kan gøre en reel forskel.
”Biodiversitet - altså mangfoldighed af plante- og dyrearter og sunde økosystemer - er afgørende for, at vi mennesker trives og kan opretholde vores velfærdssamfundet, værdier og demokrati. Biodiversitetskrisen rammer globalt og lokalt. Alle må forpligte sig til at gøre en positiv forskel og levere konkrete tiltag og initiativer for at sikre mere natur og en mere mangfoldig biodiversitet både ude i det åbne land og inde i byerne," siger Carsten Fjordback, udviklingschef i COWI.
Dialog og samarbejde med lejerne i vores ejendomme kommer også til at spille en stor rolle.
”Uanset om lejerne er privatpersoner eller virksomheder, så er det alfa og omega, at de inddrages i processen. Naturforbedrende tiltag tænkes sammen med sociale aspekter, så vi kan understøtte lejernes behov og derved skabe værdi for deres trivsel og sundhed. Det kan også inkludere samarbejde med lokale organisationer, så vi kan designe arealerne på en måde, så de også tilgodeser behovene hos det bredere lokalsamfund,” slutter Michael Nielsen.
Videnskaben, rapporteringsstandarder, data, værktøjer og lovgivning inden for bynatur og biodiversitet generelt vil modnes og udvikle sig over tid. Derfor kommer vi løbende til at kalibrere og justere vores tilgang og tiltag for at sikre, at vi arbejder ud fra den nyeste viden og værktøjer.
Kilder: Nature Positive by 2030, Byatur.app, Biodiversity and Health in the Face of Climate Change, World Wildlife Fund.
Fakta om strategien
- Den nye ambition understøtter initiativet ‘Nature Positive by 2030’. Initiativets mål er at bidrage til den globale Kunming-Montreal biodiversitetsaftale, der blandt andet sigter efter at beskytte 30 procent af verdens have og land samt bremse udryddelsen af dyrearter og ødelæggelser af økosystemer. Læs mere om initiativet.
- Årligt igangsættes der naturforbedrende projekter på arealerne for mellem tre og fem eksisterende ejendomme eller udviklingsejendomme, som prioriteres i forhold til deres forbedringspotentiale. Naturtilstanden og biodiversiteten kortlægges inden igangsætningen af initiativer, og der sættes mål for den fremtidige naturtilstand. Hertil udarbejdes en plan for, hvordan driften af arealet understøtter de konkrete mål.
- Ligeledes vil bynaturen og biodiversiteten løbende blive kortlagt for arealer ved øvrige eksisterende ejendomme, hvor der også vil blive sat mål for den fremtidige naturtilstand og iværksat driftsinitiativer for at indfri målet.
- Kortlægning, målsætning, monitorering og dokumentation af arealernes naturtilstand udføres efter den den nye nationale metode via 'Bynatur.app', der beregner en såkaldt bioscore. Den beregnes på blandt på baggrund af en lang række parametre som blandt andet diversiteten i plante- og dyrearter, antal invasive eller hjemmehørende arter samt kvalitet, type og variation i arealet. Værktøjet er udviklet af ConTech Lab i samarbejde med biologer, landskabsarkitekter, forskere og ingeniør fra en række virksomheder, universiteter og organisationer. Læs mere om bynatur.app.
- Et år efter færdiggørelse af naturforbedrende projekter og arealer med naturfremmende drift udføres en ny kortlægning af arealet for at tjekke, om udviklingen går som ønsket. Tre år efter færdiggørelsen gentages kortlægningen for at dokumentere resultaterne.
