De fleste danskere ønsker at fortsætte med at spise ude, rejse og opleve kulturlivet i pensionslivet. Den gode nyhed er, at få procenter af ens løn kan have stor betydning for indkomsten i pensionslivet og dermed muligheden for at få udbetalt flere tusinde ekstra kroner udbetalt om måneden.

Tabellen herunder viser, hvor meget en indbetaling på 1 procent ved forskellige lønniveauer for den samme person giver ved forskellige aldre giver i pensionsopsparing ved pensionstidspunktet. Beregningerne viser, at hvis du som 30-årig eksempelvis tjener 400.000 kr., betyder hver procent du vælger at forhøje dit bidrag med, knap 227.000 kr. mere i pensionsformue, den dag du skal på pension. Hvis du i stedet venter med denne indbetaling til du bliver 40 år, er det godt 147.000 kr. du kan se frem til i pensionsformue ved pensionstidspunktet. Altså et fald på 80.000 kr. i formue. Og jo mere du tjener eller indbetaler, jo større bliver det, du kan se frem til og forskellen ved at vente. Hvis du som 50-årig eksempelvis tjener 400.000 kr., betyder hver procent, du vælger at forhøje dit bidrag med, knap 87.000 kr. mere i pensionsformue.

”Der er altså tale om, at du kan forbedre din pensionisttilværelse væsentligt ved at give et forholdsvis lille ekstra bidrag på eks. 1 pct. af din løn her og nu. Hvis du gør det tidligt og med renters rente-effekten, får det stor positiv betydning for din fremtid,” siger Britt Ambjørn Christiansen.

 

Opsparing ved pensionstidspunktet for hver procent du indbetaler afhængig af alder og løn ved indbetalingsstart


Alder ved indbetalingsstart30-årig 40-årig 50-årig
 Løn 1 pct. Opsparing Opsparing Opsparing
300.0003.000170.200 110.600 65.800
 400.000 4.000 226.900 147.400 87.800
 500.000 5.000 283.600 184.300 109.700
 600.000 6.000 340.400 221.200 131.700
700.0007.000397.100 258.000 153.600
800.0008.000453.800 294.900 175.600

Anm: Al indbetaling går til pensionsopsparing, pensionsalder 69 år. Der er anvendt samfundsforudsætninger fra Rådet for afkastforventninger, 2021.


Der er altså en forskel på at starte som 30-årig kontra at vente til du bliver henholdsvis 40 og 50 år pr. procent af din løn, du sparer op til pension. I nedenstående tabel er vist forskellen ved at starte som 30-årig kontra 40- og 50-årig med at indbetale en ekstra procent af ens løn. Her kan vi se, at du eksempelvis ved en indkomst på 500.000 kr. får øget din opsparing med 100.000 kr. den dag, du går på pension pr. procent, du øger din opsparing som 30-årig i stedet for som 40-årig. Pensionsopsparingen stiger til knap 175.000 kr. mere i forhold til, hvis du først starter med at indbetale procenten, når du bliver 50 år frem for, når du er 30 år.

 

Forskellen i opsparing ved start som 30-årig kontra 40- og 50-årig


30-årig kontra
40-årig
 30-årig kontra
50-årig
 Løn 1 pct. Opsparing Opsparing
 300.0003.00059.600
  104.300
400.0004.00079.500 139.100
500.0005.00099.300 173.900
 600.000 6.000 119.200208.700
 700.000 7.000 139.100243.500
 800.000 8.000 158.900 278.200

Anm: Al indbetaling går til pensionsopsparing, pensionsalder 69 år. Der er anvendt samfundsforudsætninger fra Rådet for afkastforventninger, 2021. 


Danica Pensions seniorøkonom Britt Ambjørn Christiansen råd er, at man kommer hurtigt i gang med pensionsopsparingen, så man også får noget fleksibilitet i opsparingsfasen og har mulighed for at skrue lidt ned, hvis det bliver nødvendigt, uden at det går for meget ud over pensionsformuen.

“Det kan være svært at forholde sig til som 30-årig, men hvis man er kommet godt i gang, så giver det noget fleksibilitet senere,” siger hun og fortsætter:

”Derfor er det et vigtigt valg, når man sparer op, især når man er i 30’erne og 40’erne, da som tallene også viser, at det kan være en rigtig god idé at komme tidligt i gang.”

Jo senere man starter opsparing, jo kortere tid har man til at spare det eventuelt manglende op, og jo mindre nyder man godt af renters-rente-effekten. Og det kan betyde, at man kan blive nødt til at sætte mere til side på et senere tidspunkt i livet for at få sparet tilstrækkeligt op. 

 

Vær bevidst om dine valg

Man skal overveje sin samlede økonomi, før man giver pensionsindbetalingerne fuld skrue, for som ny på arbejdsmarkedet har man ofte større og dyrere gæld, som man med fordel også kan nedbringe. Uanset hvad ens behov og drømme er, er det vigtigt, at man tager et bevidst valg, så man ikke bliver overrasket over sin pensionsopsparing den dag, man står og skal bruge pengene.

Britt Ambjørn Christiansen anbefaler, at man går efter en indtægt, der ligger på 80 pct. af det, man tjente før.

“De 80 pct. er en generel anbefaling, som rammer bredt. Det er meget individuelt, hvad vi bruger af penge. Nogle vil måske tænke, at når jeg er på pension, så vil jeg ikke rejse eller på restaurant. Så vil der være andre, der tænker, at den skal have fuld skrue. De 80 pct. beror på, at der er noget, som bortfalder, når du går på pension. For eksempel arbejdsmarkedsbidrag, transport til og fra arbejde og a-kasse,” siger hun.

En anden god ting ved at være kommet i gang tidligt er, at det kan give øget fleksibilitet i opsparingsperioden. Det kan være i perioder på nedsat tid, barsel, ledighed, orlov mv., hvor der er plads til at skrue ned for opsparingen, fordi du allerede er godt i gang med opsparingen til pensionslivet.

Få besked, når du skal gøre noget


Tilmelder du dig Danica Update, har vi mulighed
for at kontakte dig, hvis du oplever en vigtig
livsbegivenhed, og det i den forbindelse er smart
at tilpasse noget i din pension.

Læs mere om Danica Update her