Der kan være store penge på spil, når du skal træffe den rigtige beslutning om din efterløn. Derfor har vi lavet en ny analyse for at klæde dig bedst muligt på til selv at beslutte, hvad der giver bedst økonomisk mening for dig.

I analysen kigger vi på forhold som hvornår du planlægger at stoppe med at arbejde, om du betaler topskat, din gæld og dine alternative opsparinger.

"En god tommelfingerregel er, at man bør overveje at blive i ordningen, hvis man forventer at have en forholdsvist lille privat pensionsordning, når man når efterlønsalderen, mens dem med en stor pensionsordning til den tid, typisk har en større gevinst ved at forlade ordningen. Skillelinjen er omkring de 2,5 millioner kroner i opsparing og lidt mere for de ældre generationer," siger Mads Moberg Reumert.

Skillelinjen er altså omkring de 2,5 millioner kroner i opsparing. For generationerne født i 1975 eller tidligere kan pensionsopsparingen være større og op til 2,8-3 millioner kroner, for at det fortsat kan betale sig at blive i efterlønsordningen. Har du dyr gæld eller mulighed for opsparing med ekstra skattefordel, er det mere attraktivt for dig at melde dig ud af efterlønsordningen.

Vil man fortsætte med at arbejde indtil folkepensionsalderen, bør de yngste generationer få sine bidrag udbetalt. Er man født i 1964 eller tidligere, bør man blive i ordningen.

Der er mange flere regler omkring efterlønnen, end vi har skrevet om her – blandt andet særlige regler for selvstændige, deltidsansatte og for, hvor meget indkomst man kan have og alligevel få efterløn. Også derfor kan du med fordel søge rådgivning om efterløn hos din a-kasse og om pension i banken eller pensionsselskabet, før du træffer en endelig beslutning om at blive i efterlønsordningen eller at melde dig ud. Endelig skal du være opmærksom på, at medlemskab af efterlønsordningen sikrer dig adgang til et såkaldt seniorjob.

Læs hele analysen her