Har du fået konstateret en kritisk sygdom, vil du i mange tilfælde kunne få økonomisk støtte fra din forsikring. Pengene er en éngangsudbetaling, og de er skattefri. Du bestemmer selv, hvad pengene skal bruges til - eksempelvis behandlinger i udlandet eller til at forsøde tilværelsen i en svær tid.
Du kan anmelde kritisk sygdom her
Denne liste viser, hvilke kritiske sygdomme, der for tiden er omfattet af forsikringen.
Forsikringen giver dig også mulighed for et års medlemskab af udvalgte patientforeninger, herunder Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Hjernesagen og Scleroseforeningen.
-
Forsikringsbetingelser
De forsikringsbetingelser, der gælder for dig, har du modtaget med post eller e-Boks sammen med din dækningsoversigt. Du har enten modtaget forsikringsbetingelserne, da din pensionsordning blev oprettet, eller hvis du efterfølgende har fået ændret din ordning.
Nye forsikringsbetingelser fra 1. januar 2022
Vi ændrede forsikringsbetingelserne pr. 1. januar 2022. Når ændringerne træder i kraft for dig, kan du i netpension se de forsikringsbetingelser, der præcist gælder for dig. Du kan se, hvornår det er, i brevet, som du har fået fra os i november 2021.Hvis du har oprettet din pension efter den 17. november 2005, kan du altid se de forsikringsbetingelser, der gælder for dig, i pensionsoversigten i netpension.
Oplysning om forsikringsprodukt
For at sikre større gennemsigtighed skal du have mulighed for at kunne sammenligne Danica Pensions skadesforsikringsprodukter med andre selskabers. Det sker som følge af et EU-direktiv, der gælder fra 1. oktober 2018.
Du skal oplyses om muligheden, inden du indgår en aftale med os, og du kan her finde svar på hvad, hvor og hvordan forsikringen dækker.