-
Hvornår?
Hvornår vil du forlade arbejdsmarkedet? Samfundet vil gerne have, at du fortsætter så længe som muligt, og derfor er der en række fordele, hvis du venter med at gå af – for eksempel højere efterlønssats, skattefri præmie, ekstra livsvarigt tillæg til folkepension med flere. Det er dog også her, du skal overveje, hvad der giver dig livskvalitet. Er det at fortsætte med at arbejde eller måske gå på nedsat tid eller helt at stoppe?
Når du vil fortsætte med at arbejde
Ønsker du at fortsætte med at arbejde, så er der forskellige regler, som gælder, afhængigt af din alder. Du kan læse mere om emnet i de faktaarkene herunder, der er målrettet til de forskellige tilbagetrækningsaldre.Født 1956, 2. halvår – 1958
Født 1959, 1. halvår
Født 1959, 2. halvår – 1962
Født 1963-1966
Født 1967 eller senereHver gang du udsætter overgangen til pension i et år, ja, så tjener du en ekstra årsløn, og samtidig giver du din pensionsopsparing mulighed for at vokse.
Er du ikke med i efterlønsordningen, er delpension måske en mulighed.
Hvis du vil vide mere om folkepension, kan du læse videre her. Hvis du vil vide mere om tidlig pension, kan du læse videre her.
-
Hvor?
Hvor skal du bo, når du går på pension? Seniorlivet bliver levet lokalt. Boligen er både den fysiske ramme om dit liv, en del af din økonomi og dit hjem, som måske bærer på minder fra et langt og godt liv. Din bolig skal opfylde dine behov den dag, du går på pension og skal tilbringe langt mere tid i boligen.
Støtte til udgifterne
Måske kan du få støtte til dine boligudgifter. I ejer- og andelsboliger bliver boligstøtten givet som lån og i lejebolig som tilskud. Du kan beregne dine muligheder på www.borger.dk.
Vent med skatten
Når du eller din ægtefælle får efterløn eller supplerende efterløn, delpension, folke- eller førtidspension eller er fyldt 65 år, kan du måske få indefrosset dine ejendomsskatter.
-
Hvor længe?
Levealderen stiger for både mænd og kvinder
Udviklingen har længe været, at vi lever længere. Og alt tyder i øvrigt på, at den tendens vil fortsætte. For 20 år siden var den gennemsnitlige levetid for danskerne henholdsvis 72 år for mænd og 78 år for kvinder. Til sammenligning bliver danske mænd i gennemsnit 77 år, og tallet for kvinder lyder på hele 82 år.
Mens vi selvfølgelig skal være glade for udsigterne til på papiret at kunne leve et langt liv, skal man selvfølgelig være opmærksom på, at et langt liv stiller større krav til opsparing til den tredje alder. Den skal nemlig for de flestes vedkommende strække sig over længere tid end tidligere.
Der er selvfølgelig en lang række forhold, der spiller ind på netop din forventede levetid. Blandt andet har dine arvelige forudsætninger, dit jobvalg og din livsstil betydning.
-
Hvor meget?
Hvor mange penge har du brug for, når du går på pension? I Danica Pension anbefaler vi at du har 80% af din hidtidige indkomst, når du går på pension, og at størstedelen er sikret livsvarigt. Men det er langt fra sikkert, at du hører til normen. Hvis du ikke altid gør som alle andre, skal du gøre dig tanker om, hvad der er specielt for dig - hvad det koster dig, eller hvad du sparer.
Tænk også fremad
Måske vil du også gerne være en aktiv deltager i samfundet den dag, du holder op med at arbejde. Så skal du overveje ikke kun at inflationssikre men også velstandsregulere dit økonomiske behov. Der sker nemlig hele tiden nyt. Ny teknologi, nye rejsemål, nye krav til boligstandard osv. Og ligesom da du var ung, vil du nok ikke have det ligesom dine forældre, men ligesom de andre.
-
Hvem arver?
Hvem skal arve dig? Som hovedregel gælder det, at hvis du efterlader dig ægtefælle og/eller børn eller børnebørn, fordeles arven med ½ til ægtefællen og ½ til børn eller børnebørn.
Sådan bliver dine overskydende penge fordelt efter arveloven
Ønsker du en anden fordeling?
Hvis du ønsker en anderledes fordeling, skal du tale med en advokat og få skrevet testamente. Du kan i en lang række tilfælde begunstige bestemte personer på din pensionsordning uden for arvelovens regler. Men husk, at har du ægtefælle og/eller børn eller børnebørn, skal mindst ¼ af det, du efterlader dig, gå til dem. Det betyder, at du kan testamentere ¾ af det, du efterlader dig - og det hele, hvis der ingen tvangsarvinger er.