Det kan virke mærkeligt at skulle tænke på pension, når du lige har fået dit første job. Men det er faktisk en rigtig god investering at begynde din opsparing til pension med det samme. Jo flere år du giver pengene at vækste i, desto færre kroner behøver du nemlig selv have op af lommen.
Oveni opsparingen er det en god idé at sikre, at din pensionsordning har forsikringer, der dækker ved dødsfald og ved tab af erhvervsevne. Den ene sikrer dine nærmeste økonomisk, når du falder bort. Den anden holder hånden under dig økonomisk, hvis du skulle miste din erhvervsevne – altså blive så syg eller skadet, at du ikke kan arbejde mere.
Hvis dit nye job inkluderer en pensionsordning fra Danica Pension, vil du modtage en e-mail-invitation til PensionsStart, der hjælper dig med at komme godt i gang.
Med en god pensionsordning, der både indeholder opsparing og forsikringer, kan du trygt se ind i fremtiden og bruge kræfterne på at nyde dit første job.
Vi står altid klar til at rådgive dig om dine muligheder. Du er velkommen til at booke et møde med en af vores rådgivere.