Jeg har spørgsmål til udsættelse af udbetaling
-
Kan jeg få udbetalt min pensionsopsparing før tid?
Det afhænger af, hvilken ordning du eller din arbejdsgiver har valgt. Ønsker du at høre om mulighederne, står vi klar til at rådgive dig på 70 11 25 25. -
Hvor længe kan jeg udsætte udbetalingen af min pension?
Med de nuværende regler (ultimo 2024) kan du udsætte udbetalingen således:
- Kapitalpension og aldersopsparing kan du udsætte til dit 80. år.
- Livsvarig pension kan du udsætte, indtil du ønsker at starte udbetaling. Det er dog ikke altid en god ide at vente med at få værdien af din pensionsordning udbetalt. Derfor anbefaler vi altid, at du kontakter os for at høre mere om dine muligheder.
- Ratepension kan udsættes til dit 80. år. Ratepensionen skal som minimum udbetales over 10 år og være færdigudbetalt ved dit 90. år. Du har dog også mulighed for at forlænge udbetalingsperioden af din ratepension eller ændre udbetalingen til en livsvarig pension.
- Tidsbegrænset pension kan du udsætte, indtil du ønsker at starte udbetaling.
Der kan være flere fordele ved at udsætte udbetalingen:- Udbetalinger kan give modregning i offentlige ydelser.
- Vi lever generelt længere. Måske du har større behov for pensionen senere i livet?
- En udsættelse giver flere år at forrente din opsparing i og dermed mulighed for en større udbetaling.