Når din Balancegaranti er gældende, investerer du i Danica Pension Offensiv og/eller Danica Pension Offensiv Ansvarligt Valg samt en eller flere særlige obligationsfonde med forskellige rentefølsomheder. Investerer du i den almindelige Danica Balance, kan du have investeringer i disse obligationsfonde:
- Danica Pension Korte Obligationer
- Danica Pension Lange Obligationer
- Danica Pension Ultralange Obligationer
Investerer du i Danica Balance Ansvarligt Valg, kan du have investeringer i:
- Danica Pension Korte Obligationer Ansvarligt Valg
- Danica Pension Lange Obligationer
- Danica Pension Ultralange Obligationer
Danica Pension Korte Obligationer Ansvarligt Valg investerer udelukkende i korte bæredygtige obligationer. De øvrige tre obligationsfonde investerer derimod primært i traditionelle stats- og realkreditobligationer. Vi har ikke udgaver af Danica Pension Lange Obligationer og Danica Pension Ultralange Obligationer med bæredygtige obligationer, da udbuddet af bæredygtige obligationer endnu ikke er tilstrækkeligt til, at vi kan forvalte bæredygtige udgaver af disse fonde på en hensigtsmæssig måde. Derfor investerer vi fortsat i traditionelle obligationer i Danica Balance Ansvarligt Valg.