Erhvervspsykolog Thomas Lange fra AS3 Transition, peger især på 3 forhold, det i dag er forventet, at du som leder kan navigere i:
Ledere har mange kasketter
Mange ledere føler i dag, at der hele tiden fyldes nye krav ind i ledelsesrollen, uden at der bliver fjernet noget. Eksempler kan være øgede krav til fleksibilitet, og at privatliv og arbejdsliv flyder mere sammen, så du derfor skal kunne hjælpe og støtte medarbejdere i forskellige livsfaser, og når livet slår kolbøtter.
Mulige generationskløfter
I dag er vi fem generationer på arbejdsmarkedet, som har vidt forskellig baggrund, behov og syn på verden. De forskellige generationer kan have svært ved at forstå hinanden, og det stiller krav til dine ”oversættelsesevner”.
Ledelse med empati
Nutidens lederskab kræver også en tilgang, der vægter empati, sårbarhed og det at skabe formål og mening i arbejdet. Disse egenskaber er især efterspurgte af de yngre generationer – og det betyder, at du som leder skal være nærværende og autentisk.
Sådan får du online sparring på at tackle din lederrolle
Det kan ses som et svaghedstegn, hvis du som leder er i tvivl om, hvordan du skal gribe lederrollen an. Men tvivlen er faktisk en god ting, siger erhvervspsykolog Thomas Lange, for den kan give rum og plads til overvejelse, og det leder ofte til bedre beslutninger.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal tackle daglige dilemmaer som leder, kan du have brug for sparring. Derfor tilbyder vi dig i Danica Pension online ledercoaching via din sundhedspakke.
Du kan blandt andet få sparring om
- Den svære samtale
- Tiltag til god forandringsledelse
- Balance i dit eget arbejdspres
- Konflikthåndtering
- Diversitet og inklusion
Kontakt coachen og få sparring - alle hverdage fra kl. 9 til 21.