Med mere end 10 års erfaring som direktør i nogle af landets største pensionsselskaber, heraf fem år som adm. direktør i SEB Pension og fire år som viceadministrerende direktør i Danica Pension, er det en erfaren og kompetent person, der nu permanent bliver administrerende direktør i Danica Pension.

”Søren er meget fokuseret på, hvordan Danica Pension kan levere gode og tryghedsskabende oplevelser til kunderne. Det er vigtigt i et stærkt konkurrencepræget marked, hvor det er afgørende hele tiden at udvikle sig og levere gode løsninger inden for sundhed, investering, bæredygtighed og rådgivning. Derudover ser vi Søren som en erfaren og sikker topchef i en tid med stor usikkerhed omkring os,” siger Glenn Söderholm, der er bestyrelsesformand i Danica Pension.

Glenn Söderholm og den øvrige bestyrelse i Danica Pension har i de seneste fire måneder, siden Ole Krogh Petersen stoppede, og Søren Lockwood blev konstitueret adm. direktør, kørt en grundig og fokuseret proces, hvor der er blevet set på både interne og eksterne kandidater, og i den proces er bestyrelsen kommet frem til, at Søren Lockwood er den bedste person til jobbet.

”Danica Pension har de seneste år oplevet en solid og lønsom vækst og står med en stærk position i markedet med solide afkast efter omkostninger gennem flere år, proaktiv rådgivning til kunderne, et stort fokus på bæredygtighed samt markedets bedste sundhedsløsninger. Det har Søren en stor del af æren for sammen med den øvrige ledelse og de mange dygtige medarbejdere. Derfor er vi efter en grundig og fokuseret proces ikke i tvivl om, at Søren er den rette til at stå i spidsen for, at Danica kan fortsætte den positive udvikling med uformindsket styrke,” siger han.


Fokus på sundhed, rådgivning, afkast og bæredygtighed

Søren Lockwood har været konstitueret adm. direktør i fire måneder og har derfor for længst taget forskud på opgaverne.

”Sammen med den øvrige ledelse og alle vores dygtige kollegaer, har vi de seneste år arbejdet for at skabe tryghed for vores kunder ved at fortsætte med at levere attraktive langsigtede afkast efter omkostninger, tilbyde muligheden for investeringer med særligt fokus på bæredygtighed og proaktiv rådgivning af vores kunder, samt de bedste sundhedsløsninger i markedet. Det arbejder glæder jeg mig til at fortsætte med uformindsket styrke,” siger Søren Lockwood og fortsætter:

”Den øvrige ledelse og jeg har oplevet en meget stor opbakning fra kunder, kollegaer, bestyrelsen og samarbejdspartnere i de seneste fire måneder, og det er vi meget taknemlige for. Det har givet energi at mærke, hvordan hele organisationen er rykket endnu tættere sammen og har taget ansvar for, at vi kan fortsætte Danica Pensions positive udvikling. Det er et tydeligt tegn på den stærke kultur, vi har i Danica, og den skal vi fastholde og udbygge med henblik på at levere gode kundeoplevelser.”

Pr. 1. juni blev Dorte Bilsgaard kommerciel direktør og medlem af direktionen, som med udnævnelsen af Søren Lockwood som permanent adm. direktør nu er på plads. De to øvrige i direktionen er økonomidirektør Thomas Dyhrberg Nielsen og driftsdirektør Jesper Bjerre.

Blå Bog: Søren Lockwood

Søren Lockwood er 62 år og bor i Kgs. Lyngby med sin kone Bettina. Sammen har de to drenge, der begge er flyttet hjemmefra.

Søren har tidligere spillet basketball på højt niveau, og i dag er han en ivrig motionscyklist, hvor hverken træningsprogrammer eller udstyr bliver overladt til tilfældighederne.

Karriere:

  • 2018 – 2022:
    CCO og viceadministrerende direktør, Danica Pension
  • 2013 – 2018:
    Adm. direktør, SEB Pension
  • 2011 – 2013:
    Kommerciel direktør og medlem af direktionen, SEB Pension
  • 2006 – 2011:
    Ansvarlig for alt salg, SEB Pension
  • 2001 – 2006:
    Director of corporate sales, SEB Pension
  • 1999 – 2001:
    Director, Royal & Sun Alliance, Milano
  • 1997 – 1999:
    Assistant general manager, Codan

Uddannelse:

  • 1990: Uddannet kandidat i økonomi og computer science ved CBS
  • 1997: E*MBA – SIMI
  • 2009 og 2011: IMD: High Performance Leadership and Advanced High Performance
  • 2018: Bestyrelseslicens for forsikring og pension, CBS


Ledelsen i Danica Pension per dags dato:

Direktionen
Søren Lockwood, administrerende direktør
Dorte Bilsgaard, kommerciel direktør
Jesper Grundvad Bjerre, driftsdirektør
Thomas Dyhrberg Nielsen, økonomidirektør

Danica Pensions Forretningsledelse består udover direktionsmedlemmerne af:

Birgitte Bille Ahrendt-Jensen (jura), Bo Søndergaard (aktuariat), Charlotte Irene Thorsen (HR), Dorte Eckhoff (samfundsansvar og ledelsessekretariat), Evy Sørensen (forenkling), Helene Nergaard Hove (corporate governance), Mads Christian Pallesen (risikostyring), Philip Grevit Juliussen (kundeservice), Poul Kobberup (investering), Poul Møller, Jette Kjær Bach (compliance), Thomas Sandby Skrostrup (skade og helbred) og Tim Rudbeck Salting Smidemann (kommunikation og marketing).