I løbet af det seneste år er det lykkedes Danica Pension at byde mere end 200.000 nye kunder velkommen, og den formelle fusion af Danica Pensionsforsikring (tidligere SEB Pension i Danmark) og Danica Pension er endeligt godkendt af myndighederne. Samtidig er salget af Danica Pension Sverige endeligt afsluttet, og der er indgået en ny partnerskabsaftale med Tryg Forsikring.
Adm. direktør Ole Krogh Petersen udtaler i forbindelse med Danica Pensions halvårsregnskab:
”Det har været et begivenhedsrigt halvår. Vi er lykkedes med at sikre et tilfredsstillende resultat og et solidt investeringsafkast til vores kunder, samtidig med vi bød de sidste af vores nye kunder fra det tidligere SEB Pension i Danmark velkommen i Danica Pension. Endvidere har vi afsluttet salget af Danica Pension Sverige og indgået en ny partnerskabsaftale med Tryg Forsikring både i Danmark og Norge. Ved indgangen til 2. halvår 2019 står vi stærkt til i fremtiden at kunne indfri visionen om at blive kundernes tryghedsrådgiver,” udtaler Ole Krogh Petersen
For mere information, kontakt Tim Smidemann på +45 2348 2651