Som pensionsselskab tænker vi langsigtet, når det kommer til afkast, og derfor opfordrer jeg energibranchen til også at tænke mere langsigtet ved at lave en ambitiøs udfasning af olie. I den grad det er muligt, skal de investere deres store overskud i vedvarende energi og grønne alternativer og ikke i nye oliefelter.

Sådan lyder det i dag i et debatindlæg fra vores administrerende direktør Søren Lockwood i Børsen. Debatindlægget kommer på baggrund af et 2022, hvor vores aktieinvesteringer steg med 27 procent i 2022 svarende til 1,8 milliarder kroner og nu tegner sig for ca. 3,6 procent af vores samlede aktiebeholdning.

I debatindlægget forklarer han, at vi som investor ofte får spørgsmålet ”hvorfor sælger I ikke bare jeres investeringer i energiselskaber?”



Søren Lockwood svarer:
 
”Svaret er, at vi er til stede som ejer, så længe vi tror på, at vi kan bruge vores indflydelse til at gøre en forskel. Med vores danske baggrund har vi mere fokus på grøn omstilling, end for eksempel den typiske globale investor, hvor vi bare må sige, at klima ofte spiller en mindre rolle. Hvis vi sælger vores aktieandele, får vi muligvis renere hænder. Men verdens fremtidige CO2-udledning bliver ikke mindre af, at vi i Danica Pension plejer vores image og frasælger for at se grønnere ud.”

Læs hele debatindlægget hos Børsen.