Det kræver investeringer på flere tusinde milliarder kroner i klimateknologier og vedvarende energi for at nedbringe klimabelastningen fra virksomheder. En stor del af pengene skal komme fra den finansielle sektor. Derfor er det vigtigt, at banker har ambitiøse målsætninger og konkrete handlingsplaner for, hvordan de vil udfase udlån til CO2-tunge aktiviteter og øge finansieringen af klimatiltag hos virksomhederne, de udlåner penge til.
Især Nordamerikanske banker har ikke i tilstrækkelig grad en plan for dette, og det mærkede de hos blandt andre JPMorgan Chase, Morgan Stanley, Citi Group, Wells Fargo, Bank of America og Goldman Sachs, som vi har investeret i. Her gik vi imod bestyrelsernes anbefalinger og støttede en række forslag på deres generalforsamlinger for at forsøge at få dem til at forbedre deres klimastrategier.
"Det er særligt vigtigt at lægge pres på amerikanske banker, da de har store udlån til energisektoren og virksomheder med høje CO2-udledninger. Det er en risiko for vores kunders pensionsopsparinger, hvis bankerne finansierer virksomheder, der ikke er i gang med den grønne omstilling."Mads Steinmüller, konstitueret chef for aktivt ejerskab i Danica Pension
Konkrete klimaplaner skal beskytte pensionsopsparingen
Blandt andet støttede vi forslag, der vil have bankerne til at lave en udfasningsplan for, hvornår de vil stoppe udlån til virksomheder involveret i nye fossile projekter. Det drejede sig også om forslag, der vil have bankerne til at fremlægge en mere detaljeret plan for, hvordan de vil indfri deres 2030-klimamål samt sætte absolutte CO2-reduktionsmål for deres udlån til energisektoren på linje med Parisaftalens klimamål.
”Det er særligt vigtigt at lægge pres på amerikanske banker, da de har store udlån til energisektoren og virksomheder med høje CO2-udledninger. Det er en risiko for vores kunders pensionsopsparinger, hvis bankerne finansierer virksomheder, der ikke er i gang med den grønne omstilling. De virksomheder kan få det svært, og det vil ramme bankernes bundlinje og dermed afkastet til vores kunder. Derfor ønsker vi ambitiøse klimamål og konkrete planer for, hvordan de vil hjælpe deres kunder med at reducere CO2-udledningen,” siger Mads Steinmüller, konstitueret chef for aktivt ejerskab i Danica Pension.
Hos store canadiske banker som Bank of Montreal, Royal Bank of Canada, Scotiabank og Canadian Imperial Bank of Commerce gik vi også imod bestyrelserne. Her støttede vi eksempelvis et forslag, der skal gøre det muligt for aktionærer at stemme om bankernes klimaplaner på fremtidige generalforsamlinger og på den måde få større mulighed for at præge bankernes klimastrategier.
Et sejt træk med positive tendenser
Forslagene blev ikke vedtaget, men i år var der generelt større opbakning til klimaforslagene end tidligere, og det er en positiv tendens.
”Amerikanske og canadiske investorer sidder på næsten 90 procent af aktierne i de fleste banker, og historisk har de ikke været progressive på klimadagsordenen. Så det er positivt, at der var større støtte til klimaforslagene, og det momentum vil vi fortsat støtte op om. Det tager tid at forandre nordamerikanske banker, men forhåbentlig kan den milliardstore grønne hjælpepakke Inflation Reduction Act give bankerne et større incitament til at flytte deres udlån i en grønnere retning for at få del i væksten inden for klimateknologier og vedvarende energi, hvilket vil sænke deres finansierede udledninger,” siger Mads Steinmüller.
Han fortæller, at det gælder om at fastholde presset på bankerne, da der er flere eksempler på, at bestyrelser har inkorporeret klimaforslag, selvom de ikke opnåede flertal på generalforsamlingen.
Et vedholdende aktivt ejerskab kan nemlig betale sig, og det har senest medvirket til, at den franske storbank BNP Paribas har ændret kurs. I fællesskab med andre investorer og NGO’en ShareAction har vi over en periode presset på, for at de stoppede med at finansiere nye fossile projekter, og i 2023 vedtog banken en plan for at udfase dele af denne type finansiering.
”Det er en sejr for det aktive ejerskab og et godt skridt på vejen. Der er forsat behov for at forbedre deres udlånspolitik til energisektoren, men det er rigtig positivt, at BNP Paribas går i samme retning som eksempelvis HSBC, der tidligere i år skærpede deres udlånskrav til energivirksomheder. I det samme fællesskab er vi også i dialog med andre storbanker som Societe Generale og Barclays, hvor ambitionen også handler om at få stoppet finansieringen af nye olie- og gasprojekter i tråd med anbefalingerne fra det Internationale Energi Agentur,” fortæller Mads Steinmüller.
I vid udstrækning har nordiske banker sat mere ambitiøse mål og handlingsplaner end resten af verden, og det har betydet, at vi ikke har støttet klimaforslag på årets generalforsamlinger hos SEB, Swedbank og andre.
”Nordiske banker er klar over, at det er en risiko for deres forretning, hvis de ikke mindsker CO2-belastningen fra deres udlån og investeringsforretning. Og vi ønsker ikke at støtte forslag, der er for vidtgående og indgribende i forhold til deres mulighed for at drive forretning og hjælpe deres kunder på tværs af sektorer med at blive mere klimavenlige. Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til forbedringer, men ser vi fornuftige strategier og fremskridt,” slutter Mads Steinmüller.
Se hvordan vi har stemt på klimarelaterede forslag hos større banker i 2023
Kilder: Europa-Kommissionen, Corporate Knights, Accenture, ShareAction, McKinsey, Banking on Climate Chaos.
Det grønne dilemma ved banker
Den grønne omstilling kræver store investeringer, og EU vurderer, at der årligt er brug for 180 milliarder euro fra privat side for at indfri sine klimamål. Derfor spiller banker en nøglerolle i den grønne omstilling, da de låner penge ud til virksomheder, som er nødvendige for, at de kan investere i at lave en grøn omstilling af forretningen. Men samtidig udlåner banker også penge til eksempelvis fossilindustrien og finansierer dermed olie- og gas.
Det er et dilemma, da samfundet på den ene side fortsat er afhængig af olie til brændstof, opvarmning eller medicinal- og andre dagligdagsprodukter. På den anden side skal banker og fossilindustrien gå fra sort til grøn for at hjælpe med at bremse klimaforandringerne, og gør de ikke det rettidigt, vil det medføre store økonomiske konsekvenser for dem.
Det er en kompleks problemstilling, som vi diskuterer med banker, vi investerer i, og en del af dem har klare og ambitiøse klimaplaner. Vi er opmærksomme på, at en række banker ikke er langt nok fremme og endnu ikke har planer for, hvordan de eksempelvis reducerer den CO2-udledning, som de er med til at finansiere via lån til virksomheder og ultimativt have CO2-neutrale udlån. Vores fokus er at støtte bankerne i deres transition, så de tager et ansvar for at drive den grønne omstilling. Det gør vi ved at stemme på deres generalforsamlinger eller via direkte dialog med bankens ledelse. Målet er at præge dem til at forpligte sig til at blive klimaneutrale, og at de sætter reduktionsmål for CO2-aftrykket fra deres udlån og investeringer.
